23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hånd i hånd med LBR iiwa: Den nye måde at køre i bil på

Den schweiziske bilproducent Rinspeed præsenterer sit nye køretøjskoncept Budii ved biludstillingen i Genève fra den 5.-15. marts 2015. I bilen finder man KUKA LBR iiwa, som bilrattet er anbragt på.

Det er ikke noget nyt, at KUKA-robotter bygger biler. Men at de er indbygget i biler, er det derimod. Nemlig i form af en letvægtsrobot som ratstamme. Denne idé har den schweiziske bilproducent Rinspeed omsat i et enestående konceptkøretøj. I Rinspeed Budii – et koncept baseret på BMW i3 – satser den schweiziske idéfabrik på KUKA-robotter.

Uendeligt antal anvendelsesmuligheder
Bilrattet er placeret på den sensitive og fleksible KUKA-letvægtsrobot LBR iiwa. Det kan således flyttes på tværs af hele bilens bredde, hvilket muliggør, at enten føreren eller medpassageren kan styre bilen. Og ikke nok med det: Hvis LBR iiwa med rattet er placeret i midten, styrer Budii sågar selv. Letvægtsrobotten muliggør teoretisk set uendeligt mange indstillingsmuligheder. Den kan f.eks. også anvendes som et lille bord eller en nyttig butler.

For Rinspeed er robotarmen i "Budii" et symbol og stof til eftertanke på samme tid, og Rinspeed-chefen Frank M. Rinderknecht forklarer i en pressemeddelelse: "Den autonomt kørende bil vil kræve mere end at løse tekniske problemer og juridiske spørgsmål i de næste to årtier. "Vi skal ikke blot omdefinere samspillet mellem menneske og maskine, men skal også rejse spørgsmål om ansvar, tolerancer og forventninger."

Link til Youtube-videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=XAGW1txUV2I
https://www.youtube.com/watch?v=Y5Zm01tL42U

KUKA Nordic AB
Hårup Tværvej 1
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32605192

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047