Spar 20% på håndtering af forbrugsvarer
Træk arbejdshandsker eller slibeprodukter i automaten og få automatisk fyldt op efter behov, og opnå samtidig en besparelse på 20% i forhold til omkostninger til håndtering.
Det er ideen med den vending maskine til forbrugsartikler og varer med høj værdi, som er kåret som en trestjernet Danmarksnyhed på hi 2015 i MCH Messecenter Herning.
Nyheden Orsy Mat FP bliver præsenteret af Würth Industri Danmark A/S.
Forbrugsartikler som personlige værnemidler, hånd- og elværktøj samt skær og slibeprodukter med uregelmæssigt og uforudsigeligt forbrug kan være en stor omkostning.
Men ifølge Würth Industri Danmark er det i endnu højere grad de omkostninger, der er forbundet med at fremskaffe dem samt omkostninger ved leverencesvigt eller mangel på produkter til produktionslinjen, der koster.
Med en vending maskine vil virksomheder kunne kommunikere direkte med Würths Industri Danmarks ERP-system, der dermed vil have realtids opdateringer af lagerbeholdningen og kan genopfylde efter behov.
Industriel vending kan spare op til 20 procent ved at ændre forbrugernes adfærd og skabe øget bevidsthed om omkostningerne til håndteringen af forbrugsvarerne, anslår Würth Industri Danmark.