23948sdkhjf

Energikrise giver boom i efterspørgslen hos producent af vaskeanlæg

Vejle-virksomheden Cleentek har travlt med at opbygge industrielle vaskeanlæg til hjemmemarkedet. De danske ordrer suppleres af en lang række eksportordrer, hvor Storbritannien igen rører på sig

Der er stor efterspørgsel på specialbyggede vaskeanlæg i den danske industri. Hos Cleentek får man stadig flere ordrer fra hjemmemarkedet – en tendens, der er blevet yderligere forstærket i de første måneder af 2023.

Jens Alexander Lund, salgschef hos Cleentek, lægger ikke skjul på, at man nyder godt af den øgede opmærksomhed omkring energioptimerede maskinløsninger, herunder vaskeanlæg med lavt forbrug af vand, strøm og kemi. At en del ældre anlæg efterhånden er modne til udskiftning, smitter også af på den aktuelle efterspørgsel.

- Energikrisen har påvirket de fleste virksomheder, inklusive vores egen. Det har fået mange til at fremskynde investeringer og produktionstiltag, som ellers ikke var på papiret. Vi får langt flere henvendelser vedrørende et vaskeanlægs energi- og vandforbrug, end for et år siden. Det er vi selvfølgelig glade for, da det giver os mulighed for at dokumentere forskellen på et nyt og gammelt anlæg, siger Jens Alexander Lund og uddyber, at man i flere år har haft et stærkt fokus på optimal genanvendelse af skyllevand og integrering af energibesparende pumper og komponenter.

- Fra de store industrikoncerner er vi vant til at efterkomme meget specifikke krav, så vi er godt forberedt på den interesse, vi oplever i øjeblikket. Når en produktionslinje skal udbygges og optimeres, skal maskinernes drift og funktioner bidrage til den samlede gevinst. Det gælder selvfølgelig også vasken, siger Jens Alexander Lund.

Stor engelsk optimisme

Det er primært større specialbyggede gennemløbs- og kabinevaskere der afsættes i Danmark i foråret, men den aktuelle ordrebeholdning rummer også leverancer på standardanlæg til affedtning og vask af metal- og aluminiumsemner.

Selvom det danske marked er yderst aktivt, er det stadig udlandet, der fører an. Der er stor travlhed hos det tyske søsterselskab i Köln, og så er der igen god aktivitet på det engelske marked. Cleentek Ltd. ved Liverpool har fået en flot start på året, hvilket egentlig ikke overrasker Jens Alexander Lund.

- Der er større optimisme derovre, end man lige skulle tro. De internationale virksomheder med lokale afdelinger investerer fortsat, og de indenlandske virksomheder er meget opmærksomme på ikke at sakke bagud. Det var også vores oplevelse på sidste års Mach-messe i Birmingham, hvor vi fik mange relevante leads. Det mærker vi effekten af nu, siger salgschefen.

Mere ro på

Ledelsen hos Cleentek krydser fingre for, at priserne på komponenter og stål holder sig på et stabilt niveau, så det bliver muligt at prissætte de mange projekter optimalt. Sidste år var der alt for mange ubekendte faktorer at tage højde for.

- Det var en kæmpe udfordring, at prisstigningerne bare fortsatte opad. Nu er der kommet mere ro på, men vi skal stadig være ekstremt opmærksomme. Det kan vi også mærke, kunderne er, så vi har fælles interesser, slutter Jens Alexander Lund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125