23948sdkhjf

Kedelfabrik klarer sig, selv om de ukrainske svejsere er rejst hjem

Kedelvirksomheden Danstoker med produktion i Danmark og i Polen er blevet ramt meget direkte af krigen i Ukraine. Virksomhedens ukrainske svejsere i Polen er nemlig rejst hjem for at tage del i forsvaret af Ukraine.

- Krigen resulterede i problemer med at finde uddannede svejsere, eftersom alle de ukrainske svejsere, som arbejdede i Europa blev beordret tilbage til Ukraine for at tage del i krigen, hedder det i Danstokers regnskab, der blev afsluttet 31. marts.

- Vores produktion i både Herning og Ostrowiec har været i gang gennem hele året, men med lavere kapacitet som følge af krigen. Det har resulteret i problemer med at levere til tiden, skriver firmaets ledelse. Danstoker har 105 ansatte i Danmark og 112 ansatte i polen.

Virksomheden har også været ramt i regnskabsåret af de stigende stål- og energipriser. 

 Det har resulteret i et dårligere resultat i 2022/23 end i det foregående regnskabsår.

Danstoker opnåede et overskud før skat på 2,0 mio. kr. mod 6,0 mio. kr sidste år. 

Største ordrebog nogensinde

Men der er fremgang på vej. Der er stor efterspørgsel på kedler, især til biomasseanlæg.

- Ordreindgangen har været stigende hele året, især inden for markedet for fast brændsel. Der er stor efterspørgsel efter biomassefyrede anlæg til erstatning for gasfyrede anlæg. Den nuværende ordrebeholdning er den største i Danstokers historie og med ordrer booket til levering så langt ud som i 2025, skriver firmaet.

Virksomheden forventer at nå et resultat på mellem 5 og 10 mio. kr. i indeværende regnskabsår.

Herning-virksomheden vil blandt andet have stort fokus på at reducere energiforbruget i produktionen.

Markedsleder

Danstoker har en position som den "absolutte markedsleder" på mediumstørrelse biomassekedler i Skandinavien. Samtidig er virksomheden ved at opbygge en stærkere position i Østeuropa i kraft af sin fabrik i Polen.

DANSTOKER A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22 2020/21
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 24,4 32,1 26,3
Resultat af primær drift 0,2 6,2 -1,9
Resultat før skat 2,0 6,0 -7,7
Årets resultat 2,1 4,9 -7,5
Balancestatus 144,2 130,8 125,6
Egenkapital 40,8 38,8 33,9
Antal ansatte 105 99 106
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109