23948sdkhjf

Kvalitetsproblemer trækker stadig grimme spor i Siemens Gamesa-regnskab

Store udgifter til reparationer og garantiforpligtelser påvirker stadig Siemens Gamesas regnskab.

Mandag kom moderselskabet Siemens Energy med regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2023/2024, og her er også tal for Siemens Gamesa.

De viser en omsætning på 2,054 mia. euro (15,3 mia. kr.), hvilket er 12 procent mindre end tredje kvartal året før. Bundlinjen endte dog med et underskud på hele 2,561 mia. euro (-19,1 mia. kr.).

Både tilbagegangen i omsætningen og det massive underskud skyldes en række kvalitetsproblemer på visse onshore-møller, som Siemens Gamesa har kæmpet med i de seneste kvartaler. I tredje kvartal har det kostet hele 1,6 mia. euro (11,9 mia. kr.). I alt har Siemens Gamesa i kvartalet udgiftsført 2,2 mia. euro (16,4 mia. kr.) under ”særlige poster”. De resterende omkostninger kan hovedsageligt henføres til produktomkostninger og opskalering af produktionen i offshore-forretningen.

Hovedparten af kvalitetsproblemerne kan henføres til til vinger og hovedlejer på 4.X- og 5.X-platformene, selv om ikke alle af den type møller er berørt.

Møllerne kan stadig fungere, men for at sikre en langsigtet drift vil Siemens Gamesa udbedre problemerne inden for de normale serviceintervaller. En taskforce bestående af eksperter fra Siemens Gamesa og Siemens Energy, samt et eksternt konsulentfirma, er blevet etableret for at håndtere de identificerede problemer. Hovedparten af ​​de forventede reparationsomkostninger forventes i regnskabsåret 2024 og 2025.

Som følge af de store ekstraordinære omkostninger når Siemens Gamesa ikke sine forventede økonomiske mål i 2023/2024. Tidligere har man kalkuleret med en vækst i omsætningen på 6-10 procent. Den justeres nu til -3 til 0 procent. Resultat før særlige poster ventes at lande på -4,3 mia. euro (32,0 mia. kr.).

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.301