23948sdkhjf

Viden om konstruktion og knivvalg kan reducere materialespild og øge produktionshastigheder

Siden 2022 har Cutting Edge Academy, som PMH SYSTEMS har døbt deres læringscenter for fagprofessionelle, udbudt specialtilpassede kurser med fokus på optimering af industriel pladebearbejdning og produktion i paknings- og tætningsmateriale.

Med etableringen af Cutting Edge Academy (CEA) i 2022 har PMH SYSTEMS skabt et læringscenter, der leverer kurser og workshops, som kombinerer teori og praksis med fokus på konkret anvendelse og samarbejde.

"Kurserne henvender sig specifikt til industrielle virksomheder. Vores observation er, at mange virksomheder ønsker at innovere, men at der mangler viden om, hvordan man omsætter vilje til konkret handling. Vores kurser giver de udviklingsansvarlige inspiration til alternative løsningsmetoder samt fokuserer på at forfine og forbedre brugen og bearbejdningen af det materiale, de arbejder med," fortæller leder af CEA hos PMH SYSTEMS, Kasper Herschend Pedersen.

Nyeste kursus er udviklet i samarbejde med kendt knivproducent

Sammen med knivproducenten KYOCERA BFT Tooling GmbH, kendt for sin produktion af kvalitetsknive til europæiske skærebordsproducenter, klæder PMH SYSTEMS kursisterne på til at vælge den rigtige kniv alt efter materiale og lærer dem hvordan man bedre og mere effektivt kan fejlsøge på dårlige eller utilsigtede resultater i produktionen. Kursisterne har tillige mulighed for at teste på medbragt materiale.

"Knivkurserne er målrettet virksomheder, der har udstyr til montering af knive og knivbearbejdning i pladematerialer. Det inkluderer semifleksible materialer, såsom paknings- og tætningsmaterialer i ruller og ark, og kurset er ideelt for virksomheder med skæreborde og flatbed cutter, der ønsker at optimere deres udstyrsanvendelse, effektivisere deres  processer, reducere materialespild og forfine deres skærende værktøjer,” udtaler Kasper Herschend Pedersen og tilføjer:

“Sammensætningen af ekspertise inden for knivbearbejdning, fra produktionssiden, kombineret med vores applikationsviden, som udstyrs- og serviceleverandør, skaber grundlag for at viderebringe værdifuld viden til vores kursister."

CEA tilbyder et bredt udvalg af kurser og workshops

Som en del af PMH SYSTEMS er CEA i stand til at trække på virksomhedens omfattende ekspertise og erfaring inden for strukturelt design, software og teknik. Det betyder, at Cutting Edge Academy kan tilbyde et bredt udvalg af højkvalitetskurser og uddannelsesprogrammer, inden for konstruktionsteknikker og konstruktionssoftware.

“Vi fik ideen til at tilbyde kurser som svar på den store efterspørgsel efter vores ekspertise inden for strukturelt design, herunder brugen af forskellige softwareprogrammer og arbejdet med letvægtspladen, Re-board,” forklarer Kasper Herschend Pedersen.

Om PMH SYSTEMS

Foruden at være udstyrs- og serviceleverandør af højteknologisk udstyr til storformat, er PMH SYSTEMS i dag også inspirator, forretningspartner, rådgiver, udvikler af digitale konstruktionsløsninger - med fokus på grøn omstilling - og leverandør af bæredygtige træfibermaterialer.

www.pmhsystems.dk

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078