23948sdkhjf

Tilbagegang hos Broen

Den fynske ventilproducent er ramt af en svag udvikling i byggeriet samt udskydelse af projekter på østeuropæiske vækstmarkeder.
I 2013 omsatte Broen A/S for 825,2 mio. kr., og det betød en tilbagegang på 13,6 mio. kr. sammenlignet med 2012. I samme periode faldt overskuddet før skat med 28,9 mio. kr. til 100,6 mio. kr.

- Nedgangen i resultatet sammenlignet med 2012 skyldes dels en lavere omsætning dels en lavere bruttoavance på det realiserede salg. Ændringer i kunde- og produktmix og lavere produktionsvolumen i forhold til 2012 var den primære årsag til reduktionen i bruttoavancen, skriver Broen i sit årsregnskab.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som ”mindre tilfredsstillende”.

Tilbagegangen tilskrives blandt andet udviklingen på gasmarkedet, hvor østeuropæiske og russiske kunder har udskudt en række projekter. I fjernvarmesektoren har man til gengæld oplevet en pæn vækst, og i byggeriet fastholdt virksomheden sin omsætning.

- I 2014 forventes en stabil markedssituation inden for energieffektiviseringsområderne fjernvarme og gas, og aktivitetsniveauet inden for byggesektoren forventes heller ikke at stige væsentligt, skriver Broen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079