23948sdkhjf

Delcam Danmark får udmærkelse for rekordvækst

CadCam-virksomheden belønnes med Delcams udmærkelse for at være den hurtigst voksende Delcam-forhandler i verden i 2014.
CadCam-virksomheden Delcam Danmark har med en vækstrate på 20 procent i 2014 markeret sig som Delcams hurtigst voksende salgspartner i verden det seneste år. På årets internationale møde for Delcams salgspartnere i Delcams hovedkvarter Birmingham udløste indsatsen en særlig udmærkelse til det danske selskab.

Resultatet er opnået blot to år efter, at administrerende direktør Søren Friis sammen med Delcam etablerede virksomheden i Danmark. Baggrunden for den høje vækst herhjemme er blandt andet et kraftigt voksende salg af Delcams featurebaserede CAM-system, FeatureCAM, til danske fremstillingsvirksomheder.

- Vi er utrolig stolte af at kunne give udmærkelsen til en organisation med så få år på bagen. Delcam Danmark har gjort det fremragende i 2014, og selskabet får prisen, fordi det har formået at levere en ekstraordinært høj vækst, siger Delcams Europa-chef for forretningsudvikling, Antony Hall.

- Jeg ser prisen som udtryk for, at vi har gjort tingene på den rigtige måde. Siden vi startede virksomheden, har vi fået en lang række gode kunder, som vi samarbejder tæt med. Prisen viser desuden, at vi har formået at vælge de rigtige medarbejdere, supplerer Søren Friis.

Delcam Danmark blev etableret i efteråret 2012 med hovedkvarter i Vamdrup. I løbet af kort tid rykker virksomheden til et nyt og større domicil i Kolding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078