23948sdkhjf

AH Industries sætter division til salg

Underleverandøren overvejer fremtiden for sin Tower & Foundation-division.
AH Industries er 70 procent ejet af den svenske kapitalfond Ratos, som torsdag fremlagde regnskab for 2014.

Her fremgik det blandt andet, at AH Industries vil ”evaluere strategiske alternativer for Tower & Foundation-divisionen for at fokusere på kerneforretningen”.

Administrerende direktør for AH Industries, Knud Andersen, bekræfter, at man undersøger fremtiden for divisionen.

- Vi undersøger, om der kan findes bedre ejere end os, så vi kigger på, om man muligvis kunne sælge Tower and Foundation, siger han til Metal Supply.

Divisionen er hjemmehørende i Leipzig og har cirka 30 medarbejdere, som hovedsageligt er beskæftiget flanger til vindmølleindustrien. Den del hører ifølge Knud Andersen ikke til AH Industries’ kernekompetencer.

- Vores kernevirksomhed er bearbejdning af store og små komponenter til vindmølleindustrien, bearbejdning af komponenter til andre industrier og selvfølgelig cement og mineraler, forklarer Knud Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093