23948sdkhjf

Haas og Seco i samarbejde om live bearbejdning

Der var seminar omkring højhastighedsbearbejdning og Haas’ nye fem-aksede maskine, da Seco og Haas sammen indbød til en inspirerende dag i Haas’ lokaler i Løsning.
I december holdt den danske forhandler af Haas maskiner, Edstrøms Maskiner, i samarbejde med Seco et seminar i lokalerne i Hedensted. Seminaret var en blanding af teori og praksis, hvor Edstrøms fortalte om Haas maskinerne og Seco om de forskellige bearbejdningsstrategier, der ligger bagved højhastighedsfræsning.

Cirka 60 deltagere havde fundet vej til seminaret heriblandt lærlingene fra de to tekniske skoler Metal College Aalborg og Learnmark Horsens. Skolen i Aalborg er allerede et Haas Technical Education-center for Haas-maskiner, mens skolen i Horsens bliver udnævnt til marts. Seminaret bliver fremover en årligt tilbagevendende begivenhed.

- Vores mål er at gøre det her til en årlig tradition i december. Vi har fået et fint samarbejde med Seco Tools, der har et koncept, der passer fint til det, vi gerne vil signalere med Haas. Samtidig er det godt for begge parter at blive præsenteret for hinandens kunder, sagde salgschef hos Edstrøms, Michael Henriksen i sin afslutningstale.

Ny fem-akset

Et af de punkter på dagsordenen der havde lokket folk til, var præsentationen af en fem-akset maskine, den første af sin slags i virksomhedens program.

- Maskinen har et arbejdsområde på 750x750x540 og et rundbord på Ø500 installeret, fortæller salgschef Michael Henriksen.

- Maskinen kommer i handlen fra omkring sommerferien 2012, fortalte Michael Henriksen alt imens han viste film af den nye maskine.

- Maskinen bliver med 40 værktøjer og en spindel på 12.000 omdrejninger. Det er samme spindel, som bliver brugt på SS modellerne.

Styringen bliver Haas genudviklede. - Det er en gennemtænkt og meget brugervenlig programmeringsflade, der sidder på maskinen. Maskinen bliver med indvendig køling, spåntransportør, værktøjsopmåling og hvad man ellers kan finde på af optioner. De fleste styringsoptioner kan benyttes frit de første 200 timer af maskinens levetid, hvorefter de automatisk låses, og man kan herefter tage stilling til, om man vil betale for optionerne eller ej.

- Den endelige salgspris er der ikke taget stilling til endnu, men den kommer til at ligge et sted mellem 100 og 120 tusinde euro. Så det bliver en meget prisgunstig maskine i forhold til det, der er på markedet nu, mente Michael Henriksen.

Kobling af teori og praksis

Dagen igennem vekslede det mellem teori og praksis på de maskiner, man kunne se under spån i showroomet.

Det var blandt andet et Haas VF 4SS Super Speed vertikalt CNC-bearbejdningscenter og en Haas ST 20 CNC-drejebænk.

Den teoretiske del blev varetaget af Svend Jørgensen, der er værktøjsspecialist hos Seco Tools.

Han gennemgik en række bearbejdningsstrategier inden for fræsning, der kan optimere produktionen, og derved give en bedre indtjening. Bearbejdningsstrategierne blev gennemgået i step, og indimellem kunne deltagerne se de forskellige strategier udført i praksis.

Til at vise de praktiske eksempler var faglærer Kenneth Abel fra Metal College Aalborg, hentet ind.

Han er en af de faglærere, der lærer nye kunder op i Haas styringen.Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094