Lang udsigt til nye trepartsforhandlinger
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har svært ved at se nye trepartforhandlinger i løbet af sommeren. Fagbevægelsen er ganske enkelt for splittet, mener ministeren.
Ved præsentationen af Rockwool Fondens Forskningsenhed nye rapport Har vi tid til velfærd, var der ellers konsensus omkring behovet for at øge arbejdstiden for derigennem at skabe den nødvendige merværdi i samfundet, der fremover skal betale for velfærden. Og med fondens rapport, blev det dokumenteret, at danskerne reelt arbejder mindre og mindre.
Vi er nu nødt til at se på andre løsninger, for faldet i arbejdstid er ikke godt for fællesskabet i Danmark, understregede Margrethe Vestager. Hun nævnte skat, overenskomster, uddannelse og bedre mulighed for børnepasning som områder, der kan sættes ind.
Direktø Jørgen Neergaard Larsen fra DA var også trist over de kuldsejlede trepartsfoprhandlinger, men understregede at det først og fremmest galdt om at gøre de danske virksomheder mere konkurrencedygtige, så de kan vinde ordrer. Det handler om generelle rammevilkår som produktivitet, lavere skat og løntilbageholdenhed understregede DA-direktøren.