23948sdkhjf

Ny direktør i Letbæk Plast

Michael Bayer Thomsen kommer fra Bramming Plast-Industri og skal øge virksomhedens fokus på salg og marketing.
Michael Bayer Thomsen er pr.1. marts 2015 tiltrådt som ny administrerende direktør hos Letbæk Plast A/S.

Han kommer til Tistrup fra en stilling som salgsdirektør hos Bramming Plast-Industri, hvor han gennem en årrække har haft både nationale og internationale lederstillinger.

Ifølge bestyrelsesformand Ebbe Jepsen er ansættelsen af Michael Bayer Thomsen et udtryk for, at Letbæk Plast ønsker mere fokus på salg og marketing. Den nye direktør havde i sit seneste job ansvaret for Bramming Plast-Industris globale salg, marketing og forretningsudvikling. Disse kompetencer skal nu komme Letbæk Plast til gode.

Endnu mere fokus på genanvendelse
Hos Letbæk Plast står Michael Bayer Thomsen nu i spidsen for en stab af 41 dedikerede medarbejdere. Virksomheden har gennem mere end 40 år arbejdet med ekstrudering og sprøjtestøbning af plastemner til blandt andet afspærring, trafik og landbrug.

Letbæk Plast har stor erfaring med genanvendelse, og mere end 60 procent af råvarerne består i dag af genanvendt plast. Netop den miljømæssige indsats er et område, der ligger den nye direktør meget på sinde:

- Vores kompetencer inden for genanvendelse af plast i produktionen er unikke i branchen og et stigende krav fra vores kunder. Det bør vi helt sikkert kunne udvikle i endnu højere grad, siger Michael Bayer Thomsen.

Artiklen er en del af temaet Plast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08