23948sdkhjf

MiR sætter industrien på skolebænken

Det koster ikke en bondegård at bruge transportrobotter.
- Vi skal lære industrien, hvordan kalkulen ser ud.

Sådan siger CEO i MiR, Mobile Industrial Robots, Thomas Visti, om, hvordan det odenseanske robotfirma vil få kunderne til at forstå værdien af deres mobile, intelligente transportrobotter.

Kalkulen for en traditionel robotarm virker nemmere, fordi man typisk erstatter en medarbejder, mens det ved en mobil robot oftest drejer sig om optimering af flow og en berøring af flere medarbejder i kortere intervaller. Derfor er det ifølge Thomas Visti et kernepunkt at formidle tilbagebetalingstiden på MiR's løsning:

- Jeg tror, at de fleste i industrien ikke er bevidste omkring de besparelsesmuligheder, der ligger ved anvendelse af mobile robotter i industrien. Blandt andet fordi man ikke ved, hvor langt vi er nået med teknologien. Tidligere var mobile robotter noget med kørsel efter markeringer i gulvet og priser i millionklassen, men med vores MiR100 får man et produkt, som er brugervenligt og kører helt autonomt, siger MiR-direktøren.

- Vores mobile robotter er velegnede for mellemstore virksomheder, da vi kommer ned i et prisleje på under et par hundrede tusind kroner, så det bliver realistisk for dem. Vi kan både lave en til to robotter eller en egentligt flåde, hvor alle maskiner bliver styret af mere central hånd, forklarer Thomas Visti, og understreger dermed at man laver løsninger til både store og små virksomheder.

Hjulpet af referencer inden opstart
MiR satser på primært at få sine transportrobotter udbredt i industrien og i sundhedsvæsnet. Her er man godt hjulpet fra start. For allerede inden firmaet kommercielt startede op i fjerde kvartal 2014 var transportrobotten MiR100 testet hos flere kunder.

Både de eksisterende og nye supersygehuse, der bliver opført landet over, kan også få mange af MiR's robotter kørende på gangene.

- Vi forventer, at de første mobile robotter kører på et dansk sygehus i april, hvilket kan give gode referencer, som både kan bruges i ind- og udland, siger Thomas Visti.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205