23948sdkhjf

Nordeuropæisk industri vil skrige på arbejdskraft

Det bliver sværere at skaffe faglært arbejdskraft i dansk industri. Samme udfordringerne gælder også vores nabolande. Dermed kan den høje danske løn måske give en konkurrencefordel.
Der er bred enighed om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft herhjemme, og helt konkret pegede en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2013, at der vil komme til at mangle 20.000 faglærte inden for metal- og maskinindustrien.

Derfor kan det blive nødvendigt i højere grad at rekruttere folk fra udlandet til de ubesatte danske industriarbejdspladser. Og her kan den forholdsvis høje danske løn – som normalt regnes for en ulempe i konkurrencen med udlandet – pludselig vise sig at være en fordel for virksomhederne.

- Umiddelbart vil folk være positive overfor det høje lønniveau. Men vi har mange høje omkostninger og betaler meget i skat, og det bliver de udenlandske medarbejdere måske lidt overrasket over, siger Søren Kaj Andersen, der er centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i arbejdsmigration.

Han forklarer, at virksomhederne allerede nu kigger til udlandet, fordi de ikke kan få den fornødne arbejdskraft herhjemme.

Læs mere om manglen på arbejdskraft, når Jern & Maskinindustrien udkommer fredag den 27. marts.

Artiklen er en del af temaet Arbejdskraft.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078