23948sdkhjf

DI Sydvestjyllands Initiativpris til Steelcon

Torsdag blev Dansk Industri Sydvestjyllands Initiativpris overrakt, og det blev skorstensproducenten Steelcon, der løb med æren.
- En skorsten er ikke bare en skorsten, det ved de på Steelcon A/S. Og det ved den tjekkiske ambassadør Ivan Janèarek, der har bedt om en rundvisning på virksomheden. Det hænger sammen med, at Steelcon sidder med nøglen til at løse nogle af de miljøproblemer, som særligt østlande oplever. Steelcons internationale udsyn og flotte resultater er imponerende, og det vil DI Sydvestjylland hermed kvittere for, sagde formand for DI Sydvestjylland, Ulrik Gammelgaard.

Steelcon A/S blev etableret i 1981. Virksomhedens verdenspatenterede svingningsdæmper gør skorstene til et eftertragtet produkt fra Abudabai til Grønland.

- Steelcon er en international virksomhed med stort "I". De forstår at udnytte verdensmarkedets muligheder. Stoltheden er en 125 meter høj skorsten, der knejser ved Lagan Cement i Irland. Det gør Steelcon til et globaliseringsflagskib til inspiration for os alle, sagde Ulrik Gammelgaard.

Steelcon A/S har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner som AAU og det tekniske universitet i Krakow.

- Steelcons samarbejde med danske såvel som internationale ingeniører viser, at virksomheden ved, hvor vigtig innovation er for vækst og udvikling. Den internationale virksomhed leverer varen, og det har senest resulteret i et overskud på godt 4 mio. kroner. Den præstation gør Steelcon A/S til en værdig vinder af InitiativPrisen, sagde Ulrik Gammelgaard.

Esbjergs kommunaldirektør Otto Jespersen deltog i overrækkelsen.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11