23948sdkhjf

Yara Industrial skifter navn

Yara Industrial har skiftet navn til Yara Praxair. Selskabet er et joint venture mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA, og Praxair, Inc. som er et af verdens førende industrigasselskaber.
- Yara har længe haft ambitioner om at videreudvikle forretningsområdet industrigas, men har haft behov for en stærk partner, som kan bidrage med nødvendig teknologi og kompetence, siger administrerende direktør for Yara Praxair Holding Per Kværum.

Gennem Praxair får Yara adgang til en ledende teknologiplatform og kompetence for videreudvikling af industrigasvirksomheden. Praxair har 27.000 ansatte, mere end 1 million kunder over hele verden og et stærkt forskningsmiljø, som står bag flere end 3.000 patenter. Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab, som leverer et komplet udvalg af produkter og serviceydelser til de fleste industrisegmenter.

- Vi ønsker at hjælpe vores kunder til forbedret produktivitet, reduceret energiforbrug og bedre produktkvalitet. Dette vil vi gøre på en sikker og miljøvenlig måde, siger Per Kværum.

Joint Venture selskabet ejes 50 % af hver af partnerne og består af Yaras eksisterende industrigasvirksomhed i Danmark, Norge og Sverige.

Kilde: Yara Praxair - http://www.yarapraxair.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078