23948sdkhjf

ABB opkøber Gomtec

Tyske Gomtec har teknologi- og engineeringekspertise, som skal understøtte ABB’s skifte mod collaborative robotter.
ABB har opkøbt Gomtec GmbH for at udvide sin portefølje inden for collaborative robotter. De to parter har valgt ikke at offentliggøre de finansielle detaljer omkring overtagelsen.

Gomtec, baseret I München, Tyskland, er en privatejet virksomhed, som udvikler mekatroniske systemer, der kombinerer mekanisk, elektrisk, telekommunikation, kontrol- og computerengineering til kunder i en række forskellige industrier. Virksomheden har 25 medarbejdere.

Opkøbet af Gomtec er endnu et skridt i ABB-koncernens Next Level-strategi, og opkøbet kompletterer ABB’s portefølje på menneskelig collaborativ robotteknologi, der allerede inkluderer YuMi, verdens første rigtige to-armede samarbejsrobot, designet til at udvide brugen af automation i småpartssamlinger i elektronikindustrien.

- Vi ser en trend mod, at mennesker og robotter arbejder side om side på måder, som ikke før har været mulige, siger Pekka Tiitinen, direktør for ABB’s Discrete Motion and Control-division.

- Med opkøbet af Gomtec kan vi accelerere udvidelsen af vores forretning på både nye og eksisterende markeder, også den traditionelle industri søger nye måder at øge deres fleksibilitet, agilitet og konkurrencedygtighed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241