23948sdkhjf

Gibotech leverer CMS-maskine til Force Technology

Med et nyt fuldautomatisk CNC-anlæg kan Force udskære dimensionerede modeller af eksempelvis virkelighedens supertankere.
Med et årligt brændstofforbrug på op mod 16 millioner dollars pr. skib (over 100 millioner danske kroner) har verdens største containerskibe et betydeligt forbrug af fossile brændstoffer. Derfor findes der en stor interesse for at reducere dette forbrug, hvilket danske Force Technology blandt andet løbende tester mulighederne for i deres 240 meter lange dybvandsslæbetank. Heri bliver skalamodeller af skibs- eller offshorekonstruktioner testet og afprøvet under ekstreme vejr-, bølge- og strømforhold, inden den egentlige konstruktionsfase igangsættes.

De specialkonstruerede modeller fremstilles af professionelle modelbyggere ved hjælp af en topmoderne CMS-maskine – leveret af Gibotech. Maskincenteret er af typen Poseidon PX5 og består af en 5-akset CNC-maskine med en bevægelig bro, hvilket tillader maksimal fleksibilitet, fart og præcision i produktionen. Dette tillader Force Technology at udskære og afprøve dimensionerede størrelser af eksempelvis virkelighedens supertankere, og dermed teste skibets hydrodynamiske egenskaber og i sidste ende forbedre brændstofforbruget.

- Force Technology er et kerneeksempel på, hvorledes robotindustrien kan bruges i alle slags brancher. Udskæringerne af de dimensionerede skibsmodeller kræver absolut præcision, og den valgte CNC-maskine leverer lige præcist det, udtaler salgsdirektør for Gibotech, Mikkel Bjerregaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267