23948sdkhjf

Papirløs produktion præsenteret

Okholms Maskinfabrik i Tønder har taget et skridt ind i fremtiden med papirløs produktion via Tablets. Projektet blev præsenteret på et erhvervsmøde under overskriften "Find vej til ny vækst".
En teknologisk optimeret produktion, der er klar til at møde det økonomiske opsving på konkurrencedygtige vilkår er en af vejene at gå i fremtidens produktion i Danmark.

Det budskab fik deltagerne, der var mødt frem på OKM A/S Okholms Maskinfabrik i Tønder, da firmaet fortalte om deres "Smart Production" - papirløs produktion via Tablets - som har været undervejs siden 2013.

- Det har været en lang, men god og spændende proces fra idéen om den papirløse produktion til i dag, hvor vi via tablets hos samtlige operatører er i stand til at lave en ensartet styring af vores produktion fra tilbudsfase til levering samt at samle, analysere og udrede data til brug i OEE og efterkalkulationer, sagde direktør Robert Okholm, der var vært for arrangementet på OKM A/S i Tønder.

Han kaldte den papirløse produktion for en klar effektivisering.

I udviklingen af ”Smart Production”, som er udviklet af OKM A/S, har følgende blandt andet været involveret: Syddansk Universitet, Alexandra Instituttet, Force Technology og Innovirk Tønder.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109