23948sdkhjf

Kapema skal sælge Davi-valser

Kapema i Thisted har overtaget eksklusiv-repræsentationen af Davi-valser.
Davi-Promau er en af verdens største og mest kendte producenter af pladevalser og automatiske valsesystemer. Davi er førende indenfor forskning, udvikling og innovation, hvilket blandt andet betyder, at virksomheden har en række patenter på deres unikke teknologi, lyder det fra Kapema. Alle maskiner bliver fremstillet i Italien og gennemgår en meget omfattende kvalitetstest før levering.

Kapema oplyser, at Davi gennem årene er det mest solgte produkt indenfor valser til fremstilling af tunge trykbeholdere, kedler og som leverandør til energisektoren (olie, gas og nukleare). Produktionen omfatter blandt andet maskiner til bearbejdning af pladetykkelser mellem 40–50 mm op til 400 mm.

- Davi er uden sammenligning pioner indenfor produktion af tårne til vindmølleindustrien. Davi er valgt som eksklusivleverandør til NASA rumfartsorganisationen, lyder det fra Thisted.

- Vi er glade for det nye samarbejde med Davi, og specielt er vi glade for, at Davi har henvendt sig til os for at foreslå et samarbejde, siger Peter Mortensen, direktør i Kapema.

Han vurderer, at aftalen er et udtryk for stor tillid til Kapema.

- Vi har allerede fået den første ordre i hus på en Davi-valse og har en del tilbud ude, som vi arbejder med i disse uger. Det nye samarbejde er igen et skridt i retningen af, at Kapema vil fokusere på højkvalitetsprodukter, fremstillet i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094