23948sdkhjf

Indulak investerer i ny teknologi

Den silkeborgensiske virksomhed har investeret i et nyt automatisk pulveranlæg fra schweiziske Gema.
Gema-pulveranlægget, der er leveret af firmaet G.A. Hansen A/S, sikrer i endnu højere grad end tidligere en ensartet, høj kvalitet af lakeringen, hver gang et emne køres gennem anlægget takket være 18 pulverpistoler og fire traverstyringer. Processen er hele tiden under fuld kontrol af Indulak-medarbejderen, der styrer anlægget fra pulten, hvorfra der hele tiden er overblik over, hvad der foregår.

Udover at sikre en altid høj kvalitet af pulverlakeringsarbejdet, øger det nye anlæg produktionskapaciteten betydeligt. Et særligt kabinesystem for hurtigt farveskift, Equiflow, gør det muligt hurtigt at omstille anlægget, og derfor behøver det kun stå stille ganske kort tid ad gangen.

- Det gør også, at vi har fået en større fleksibilitet, og overordnet er målet med investeringen naturligvis at være med helt fremme på markedet og tilbyde vore kunder den allerbedste kvalitet til en god og konkurrencedygtig pris, forklarer Indulaks ejer og direktør Peter Lynge Jensen.

Han fremhæver pulverlakering på varmforzinket stål til udendørs brug som en af de processer, han forventer stor fremgang for i de næste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.051