23948sdkhjf

Passat Energy sender tre pillefyr til kinesisk prestigeprojekt

Viborg virksomheden Passat Energy er valgt som leverandør til et prestigefyldt kinesisk hotelprojekt, der er under færdiggørelse, tæt på Den Kinesiske Mur.
- Der er tale om et high-end hotel med en grøn profil bygget nord for Beijing i umiddelbar nærhed af Den Kinesiske Mur. Vi skal levere tre pillefyr, der sammen med et solvarmeanlæg skal stå for opvarmningen af hotellet, fortæller Rasmus Agerskov, salgschef hos Passat Energy.

På grund af beliggenheden helt op af Den Kinesiske Mur, er det den kinesiske stat, som står bag opførslen.

Kæmpepotentiale i Kina
For Passat Energy er det ikke første gang, man har leveret til Kina.

- Vi har tidligere leveret en fyringsløsning til en kinesisk kunde og derigennem fået nye kontakter. Med denne løsning forventer vi at kunne åbne nye døre, der kan øge eksporten til Kina, vurderer Rasmus Agerskov.

For at sikre sig at intet går skævt, har Passat Energy færdigmonteret og indkørt løsningen på fabrikken, inden den sendes den lange vej til Kina.

- Jeg rejser selv til Kina og inspicerer installationerne og lokalerne, inden vi skiber de tre kedler af sted. En dansk supervisor vil til sin tid overvåge monteringen og indkøringen af fyrene. Alt sammen så vi får en god start og en god reference for fremtidige projekter, fremhæver Rasmus Agerskov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078