23948sdkhjf

Kvælstofkøling kan revolutionere spåntagning

Renere miljø, pænere overflader og mere effektiv produktion. Videnscentret DAMRC øjner en afløser for spåntagningens traditionelle køle-smøremidler.
Sig farvel til olieholdige køle-smøremidler og fedtede overflader og hud- og åndedrætsproblemer. Sig goddag til flydende kvælstof med hysterisk lave frysetemperaturer og pænere emner og renere arbejdsmiljø.

Det fremtidsscenarie tegner sig realistisk forude for operatører med spåntagende maskiner, fortæller man hos DAMRC, det danske videncenter for spåntagning, som har base i Herning.

José Pelegay, der er udviklingsspecialist hos DAMRC, ser en højst sandsynlig fremtid med flydende kvælstof i stedet for de nuværende emulsioner af olie og væske.

I disse år finder der forskning og eksperimenter sted, men det er meget langt fra at være produktionsmodnet.

- Teoretisk set er det noget, der er muligt at bruge i eksisterende bearbejdningscentre, men der er stadig nogle udfordringer, siger han til Jern & Maskinindustrien.

Langt fra plug and play
I første omgang er det vanskeligt at dosere flydende kvælstof korrekt. At bruge flydende kvælstof er langt fra bare plug and play, som Jose Pelegay kalder det, og han tror, at brug af flydende kvælstof først vil slå bredt igennem i den almene industri, når der findes et system, som automatisk kan beregne behovet for kvælstof under den enkelte bearbejdning.

- Og den vision er stadig et fremtidsscenarie langt ude. Det vil kræve en masse udviklingsarbejde, som igen afhænger af, at industrien vil investere i den udvikling, siger han.

Mest til stål
Flydende kvælstof kan altså gå hen og revolutionere brugen af spåntagende maskiner, men ikke i alle. Jose Pelegay forventer, at det i første omgang vil slå igennem inden for bearbejdning af højstyrke-specialstål. Derimod ser han ikke de store fordele ved et materiale som aluminium.

Fordelene ved at tage spåner af stål med 193 minusgraders flydende kvælstof kan være mange. Det er ikke bare medarbejdernes sikkerhed, der kan forbedres, selv om ekstreme frosttemperaturer kan give nogle nye arbejdsmiljøudfordringer.

Det forventes også, at værktøj vil blive slidt i langt mindre grad, og processerne kan blive hurtigere og mere effektive, tror Jose Pelegay.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094