23948sdkhjf

To udbytterige dage i Bella Center

Onsdag den 27. maj og torsdag den 28. maj dannede Bella Center rammen om Automation University Nordics, og Kjærgaard deltog for første gang som systemintegrator for Rockwell.
Morten Bodilsen var på Kjærgaards stand begge dage.

- I onsdags var der omkring 400 gæster, så messen har været godt besøgt, og vi har fået mange spændende henvendelser. Der har været mange af vores tidligere medarbejdere herovre, og dem har vi fået en hyggelig snak med, men vi har også fået tre konkrete forespørgsler, som vi skal følge op på, og dem har vi fået igennem messen, fortæller Morten Bodilsen og fortsætter:

- Derudover har vi som systemintegrator fået styrket vores forhold til Rockwell, der har planlagt og gennemført en rigtig spændende messe. Vi har haft flere medarbejdere herovre, der har været rundt for at søge inspiration, og de har blandt andet rost Rockwells show floor tour, lyder det fra Morten Bodilsen.

Rockwell havde bedt ham om at holde et foredrag om OEE både onsdag og torsdag.

- Det var spændende at fortælle lidt om OEE, der er et område, vi forventer os meget af fremover, og det gav anledning til en spændende dialog med potentielle kunder, forklarer Morten Bodilsen.

Han repræsenterede Kjærgaard sammen med Per Smedegaard, og de havde følgeskab af Rob-Flex.

- Vores Rob-Flex har tiltrukket mange nysgerrige blikke og givet grobund for gode diskussioner om opgaver, så den har været et fint blikfang, lyder det fra Morten Bodilsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235