23948sdkhjf

Hanstholm Havn vil bryde platforme ned for milliarder

Får Hanstholm sin havneudvidelse, øjner den en kæmpe forretning i Nordsøens døende kæmper.
Et hundredetal af boreplatforme af adskillige tusinde tons metaller, som siden 1960’erne er blevet rejst i Nordsøen, skal sendes ind mod land og hugges op i denne halvdel af det nuværende århundrede.

Det håber Hanstholm Havn kan blive en lukrativ forretning. Den såkaldte dekommissionering af Nordsøens udtjente platforme er en sag, som over 30 år vil løbe op i knap 500 mia. kr.

- Vi kommer selvfølgelig i konkurrence med mange andre nordsøhavne, men det er så stort, at der bliver nok til os alle, tror Henrik Carstensen, som for nylig trådte til som ny havnedirektør.

Skal ophugningseventyret blive virkelighed for Hanstholm Havn, så kræver det en havneudvidelse, som Hanstholm Havn og ejeren Thisted Kommune har ønsket i en årrække. Havnen vil forsøge at rejse midlerne fra forskellige finansieringskilder.

Fredag den 22. maj var finansminister Bjarne Corydon på besøg for at høre om havnens erhvervsvisioner, som kun kan realiseres efter en udvidelse.

- Det er jo ikke sådan, at jeg altid har en pose penge med, når jeg rejser rundt. Men vi havde en rigtig god dialog om mulighederne for Hanstholm Havn. Og jeg kan se et perspektiv i planerne, sagde Bjarne Corydon under besøget.

Artiklen er en del af temaet Offshore.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094