Cabinplant føntørrer salaten
Den fynske maskinbygger Cabinplant har taget udfordringen op: Hvordan bygger man et anlæg, som kan tørre sarte salatblade efter de er blevet vasket.
10
Billeder
Salattørreren er en af mange specialmaskiner, som Cabinplant og udviklingsdirektør Henning Hansen har udviklet. Virksomheden har også for nyligt udviklet en robot, som kan pille hoveder af tigerrejer. Det er den første i verden af sin slags.
Maskinen skal tørre små salatblade, som er blevet vasket grundigt, og som skal sælges som Ready-to-Eat mad.
Den store udfordring for Cabinplant har været at lave et anlæg, der ikke knuser de små skrøbelige baby-salatblade.
- Salattyper som rucola og babyspinat kan ikke tåle at blive centrifugeret. Så knækker stænglen let, og de forrådner hurtigere, siger udviklingsdirektør Henning Ingemann Hansen, Cabinplant.
Ingeniørerne og teknikerne hos Cabinplant har udviklet en unik maskine, som Jern & Maskinindustrien har studeret, før den blev sendt til Tyskland. Maskinen kan tørre to tons salat i timen.
Salatbladene bliver transporteret på et netbånd. Nedefra bliver der pustet luft op på salatbladene.
- Vi blæser luft ind under bladene, og så vender bladene rundt i luften og afgiver deres fugtighed til luften. Bagefter hiver vi den fugtige luft ud gennem vakuumspalter, så luftfugtigheden bliver holdt nede, fortæller Henning Hansen.
Der er 14 spalter, hvor den fugtige luft trækkes ud. Efter 14 gange pust ind og luft trukket ud igen er salatbladene tørre.
Salattørreren er en sindrig maskine. Salatbladene bevæger sig som sagt på et netbånd. Lige ovenover er et loft i metal. Når salaten bliver gennemluftet, ryger små dråber af vand op i metalloftet, som består af skråt siddende plader. Fordi pladerne er skrå, løber vandet ned i en rende og forsvinder ud. Luften fortsætter lige op og ud af en smal spalte i loftet.
Det resulterer alt sammen i, at salatbladene bliver tørre. Det vil sige, at der er nøjagtig en procent fugtighed tilbage.
- Hvis der er for meget fugtighed, så kan bladene forrådne. Hvis der er for lidt, så visner de og bliver tørre, siger Henning Hansen.
Han har stor tiltro til, at vask og tørring af salat bliver et vækstområde.
- Udviklingen på salatområdet går kun opad. Folk vil have nogle madvarer, de kan bruge direkte.
Salat-tørreren er bare én af en lang række specialmaskiner, som Cabinplant har leveret til fødevareindustrien i hele verden gennem 46 år. Cabinplant har et årelangt samarbejde med mange af virksomhederne. Det gælder også den virksomhed i Tyskland, som spurgte Cabinplant, om virksomheden ikke kunne udvikle sådan en maskine.
- Vi har leveret en hel linje, som tager sig af salaten fra A til Z – fra salaten bliver modtaget fra lastbilerne, vasket i flere omgange, tørret og pakket i poser og lagt i papkasser.
Cabinplant udvikler anlæg til såvel frugt og grønt som til fiskeindustrien. Der er tale om anlæg, der ligesom salatanlægget, gennemfører hele processen fra råvaren kommer ind, til den færdigpakkede vare kommer ud. Desuden leverer Cabinplant veje-pakkeanlæg til en række andre industrier, så som kød- og mejeriindustrien. Alt produceres i rustfri stål.
Verdenspremiere på rejemaskine
Selv om Cabinplant ligger lidt af vejen i den lille by Haarby på Vestfyn, så er virksomheden velvoksen blandt maskinbyggere.
Der er 180 medarbejdere i Haarby, hovedsageligt klejnsmede og ingeniører, og yderligere omkring 60 mand i Polen. Cabinplant står faktisk bag flere verdensnyheder til fødevareindustrien.
For eksempel har virksomheden lige afleveret en robot til en kunde i Saudi-Arabien, som kan trække hoveder af rå, friske tigerrejer.
Hjulpet af et kamera, der ser rejerne, kan robotten tage fat i hver enkelt reje, trykke og holde fast om hovedet, og trække det af. Det er et job, som der hidtil har skullet mennesker til at udføre. Cabinplant er den første virksomhed i verden, som har løst den opgave.
- Vi har haft et mangeårigt samarbejde med den virksomhed, og de spurgte os, om vi kunne hjælpe dem med at udvikle det, siger Henning Hansen.
Der er en særlig grund til, at saudiaraberne gerne ville automatisere. Fabrikken har sit eget dambrug midt ude i ørkenen ved Det Røde Hav. Her kan det være udfordrende at få arbejdskraft, for skal man arbejde på fabrikken ude i ørkenen, så skal man også bo der.
Derfor ville fabrikken gerne have en større automation, så den ikke er afhængig af at skulle skaffe arbejdskraft.
Cabinplant ser et stort salgspotentiale i den ny teknologi. Flere steder i verden er der mange, der arbejder manuelt med at trække hoveder af rejer. Rejevirksomheder kan spare meget ved at indføre den ny robotteknologi.
Målet for Cabinplant var, at robotten skulle trække hovederne af rejerne lige så godt som de ansatte. Men det gik bedre.
- De første tests tyder på, at processen giver et højere udbytte end den manuelle proces, siger Henning Hansen.
Eksemplet fra Saudi-Arabien er bare et blandt mange på, hvordan danske maskinbyggere kommer ud til eksotiske steder i verden. Der er mere end et glimt af eventyr over branchen.
Et andet stigende oversøisk marked er Brasilien, som har en kraftigt stigende produktion af kyllingekød. Så der bygges mange kyllingeslagterier i de her år.
Minimere give-away
Cabinplant har også specialiseret sig i en række pakkeanlæg, som minimerer den mængde grøntsager, fisk eller kød, som producenterne forærer væk, i branchen kaldet at minimere give-away.
- Hvis du skal pakke nogle 450 grams bakker med kyllingefileter, og hver filet i gennemsnit vejer 160 gram, så kommer du i gennemsnit til at levere 480 gram pr. bakke. Så der bliver et give away. Vi har udviklet en vejemaskine, hvor fileterne løbende bliver vejet, og hvor der som det primære bliver pakket 450 grams bakker. De fileter som ikke passer vægtmæssigt i 450 grams bakker, bliver lagt i nogle 1.000 grams bakker. Så kan man pakke alt kødet uden noget give away, og det sparer mange procent råvarer.
Cabinplant har tilsvarende anlæg til pølser.
- Vi gør det muligt at sænke den gennemsnitlige vægt af pølserne, og stadig opnå den minimale vægt. Vi kan minimere giveriet, siger Henning Hansen. Det er en teknologi, som mange fødevarevirksomheder har investeret i.
Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.
