23948sdkhjf

Lektor: Valg af kampfly kan ændre udlandets syn på Danmark

Folketinget skal snart beslutte, hvilke kampfly der skal erstatte F16-flyene, som blev hentet i 1980.
Når der skal vælges nye kampfly, er det lige så meget en politisk beslutning, som det er en flyveteknisk.

Sådan lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i international sikkerhedspolitik, efter at snakken om indkøb af nye kampfly til Danmark er blevet intensiveret de seneste dage.

- Selvfølgelig starter man med at kigge på, hvilken militær situation Danmark står i, men så er der også rigtig meget signalværdi i valget af fly, siger han til Ritzau.

- Hvis man vælger den europæiske produceret Eurofighter frem for noget amerikansk produceret, sender du et signal om, at omdrejningspunktet for dansk sikkerhed ligger i Europa, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han siger, at en af fordelene ved valg af Eurofighter vil være, at man kan dele mandskab og reservedele med andre europæiske lande.

- Det er en milliardforretning det her, og vælger Danmark amerikansk, viser landet igen, at støtten er hos USA, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han understreger imidlertid, at et eventuelt fravalg af amerikanske fly ikke vil ødelægge USA og Danmarks tætte forhold. Han anbefaler dog, at valget falder på amerikanske fly.

- Det vil tjene de danske interesser bedst at sende det signal. Det vil bidrage til at fastholde amerikanernes engagement i Europa. Uden USA synes jeg, at europæisk sikkerhed ser lidt kaotisk og rodet ud, siger han.

Danske F-16-mekanikere indvendte sidst i juli i et åbent brev til samtlige partiformænd, at kampflymissionen mod Islamisk Stat (IS) ikke kan fortsætte, da arbejdsbyrden er for stor.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er redegørelse og anbefalingen fra Forsvaret færdiglavet, men er endnu ikke blevet overleveret til politikerne, da sommerens folketingsvalg forsinkede processen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125