23948sdkhjf

R&D opbygger strong floor til ny testbænk på Lindø

Medarbejdere fra R&D arbejder netop nu på opbygning af fundamentet til en ny komponenttestbænk på Lindø. Første etape i etableringen med pilotering, udgravning og støbning er afsluttet, og selve opbygningen påbegyndes snarest.
Force Technology og Lindoe Offshore Renewable Centre (LORC) etablerer et komponent- og struktur-testcenter med fokus på fuldskalatest af komponenter og systemer såvel mekanisk som i klimakammer.

R&D har ansvaret for etablering af fundamentet til komponenttestbænken, som kan arbejde med emner, der er op til 50 meter lange. Selve testbænken bygges med et strong-floor i størrelsen 9x20 meter og har to reaktionsvægge med en højde på fire meter, og skal anvendes til mekaniske test af store komponenter. Arbejdet med etableringen pågår netop nu.

- Vi har før sommerferien afsluttet første etape af arbejdet, som bestod i pilotering, udgravning af en 3,5 meter dyb grube samt støbning af bundpladen, der skal bære det færdige testbænkfundament, siger senior projekt manager Kent Frank Pedersen fra R&D.

- Vi er lige gået i gang med at rigge byggepladsen til, så vi kan komme i gang med opbygning af selve testbænkfundamentet. Opbygningen kommer til at strække sig over de kommende fire måneder.

I dette projekt varetager R&D projektledelse, design, dimensionering og entreprenørstyring i forbindelse med etableringen af komponenttestbænken. Virksomheden har gennem en årrække opbygget unikke kompetencer og systemforståelse indenfor udvikling af industrielle testsystemer.

I dag arbejder 20 af R&D’s godt 65 ingeniører dagligt med udvikling af kundetilpassede heavy-duty testsystemer.

- Vi arbejder dagligt på flere spændende projekter indenfor udvikling af industrielle testsystemer, og har flere nye i ordrebogen, siger business manager på testsystemer Peter Ulrikkeholm fra R&D.

- Vi er derfor kontinuerligt på udkig efter de rette nye medarbejdere, som har kompetencer til – og mod på - at løse de rigtig komplicerede tekniske udfordringer. Vi har store forventninger til den fremtidige udvikling på området med baggrund i vores solide fodfæste på markedet, slutter han.
Læs mere om: R&D
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125