23948sdkhjf

Lean giver resultater hos Bila

På halvandet år har Bila taget store skridt med effektiviseringsværktøjet Lean.
Lean blev startet op hos Bila i februar 2014 med det formål at optimere arbejdsprocesser, og samtidig manglede Bila et forum for ideer samt en mere standardiseret måde at styre projekter på. Lean-indsatsen var rettet mod de interne processer, så samarbejde og struktur i projekterne kunne effektiviseres, samtidig med at gode ideer bliver fulgt til dørs.

I automatiseringsprojekterne er der nu et konstant fokus på styring af interne processer, der både minimerer spild og skaber proaktivitet på virksomhedens udfordringer.

Målet er optimering
Bilas mål med Lean-arbejdet er at optimere processen fra opsøgende salgsarbejde, til en automatiseringsløsning er leveret, installeret og i drift hos kunden. Det sker gennem et konstant fokus på løbende forbedringer og en visuel og ensrettet tilgang til igangværende projekter. Derudover arbejdes der målrettet med genopfriskning af eksisterende standarder samt træning og beskrivelse af nye og gamle standarder.

Bila bruger Lean til konstatering af udfordringer på visuelle tavler og får derved skabt et fælles forum, hvor man kan behandle årsager til udfordringer, finde løsninger og implementere forandringer, som skal give processerne et løft mod bedre resultater. Processen har for alvor fået ledelsens øjne op for medarbejdernes betydning og den indsigt og viden, de besidder. Projektchef Per Bech Rasmussen fortæller:

- Siden vi startede Lean, har medarbejderne genereret 392 forbedringsforslag. Det er i sig selv rigtig flot. Det vigtigste er dog ikke antallet, men skabelsen af kulturen hvor alle hele tiden tænker i forbedringer og også får dem gennemført og gjort til varige forbedringer. Vi har, som alle andre virksomheder, selvfølgelig altid lavet forbedringer, men på må og få. Vi har med Lean opdaget, at hvis en forbedring/forandring skal forankres i organisationen, så kræver det medarbejderinvolvering.

- I efteråret 2015 sætter vi gang i yderligere tiltag, som skal give processen endnu et skub i den rigtige retning – det bliver i form af træningsmaterialer og struktureret intern skoling i procedure og processer. Det kommer som en naturlig følge af det forarbejde, der er gjort med kortlægning af processerne. Vi skal sørge for, at medarbejderne kender vores procedurer og tankerne bag dem. Hvis medarbejderne har succes – har Bila succes.

Lean i daglig tale
I dag afholder Bila ugentlige styringstavlemøder for salg, projektledelse og konstruktion. Her gennemgår medarbejdere og ledere tavlerne for nuværende status, og alle er selv med til at udfylde og give input.

Styringstavlerne skal hovedsageligt behandle udfordringer i projekterne. Derudover holdes ugentlige Kaizen-tavlemøder, hvor Bila årsagsbehandler sine målinger og arbejder med løbende forbedringer. Begrebet ”Kaizen” er sammensat af de japanske ord ”kai” og ”zen”, der betyder henholdsvis at ”ændre” og ”at forbedre”. Lean manager Bettina Dahlgård Mikkelsen evaluerer på forløbet:

- Jeg giver stor ros til mine kolleger for deres velvillige modtagelse af Lean-arbejdet. Det har vist en forandringsparathed og et ejerskab i processen i hele Bila. Vi har flyttet os meget langt på halvandet år. Dog er jeg bevidst om skrøbeligheden i alt nyt og hilser derfor den store opbakningen fra ledelsen velkommen. Lean er en strategisk beslutning, som har ledelsens fulde bevågenhed, og det er en styrke.

Erfaringer til andre virksomheder
Bettina Dahlgård Mikkelsen kan ud fra Bilas erfaringer med Lean-værktøjet pege på fire områder, som hun mener, at andre virksomheder med Lean-interesse kan drage nytte af:

1) Lean har berettigelse i en projektorganisation, blot man er opmærksom på, hvilke værktøjer, der støtter op om dette. Vi bruger Lean-filosofien som omdrejningspunkt, men tager kun fat i de værktøjer, som giver mening for vores organisation

2) Når man arbejder med Lean er et godt udgangspunkt at få stabiliseret sit fundament ved at få styr på eksisterende standarder/best practices

3) Udgangspunktet for Lean starter hos ledelsen, og fastholdelse og fokus gør hele forskellen

4) Erkendelsen af, at man aldrig kommer i mål med Lean, idet det er en ”livsstil”. Man kan sammenligne det med slankekure. De holder heller ikke, hvis ikke man ændrer vaner og gør noget anderledes resten af livet. Bila har indset, at Lean ikke bare er et projekt, men derimod en kultur, som skal plejes og leves hver dag
Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094