23948sdkhjf

Fremtiden tegner lys for industriens ansatte

Tillidsrepræsentanter ser lyst på fremtiden, viser undersøgelse fra Dansk Metal.
Der bliver flere medarbejdere og flere ordrer. Sådan lyder meldingen fra de ansatte i industrien.

En undersøgelse , som Dansk Metal har foretaget blandt 555 industriansatte tillidsrepræsentanter, viser, at næsten 60 procent forventer en stigning i antallet af ordrer indenfor de næsten 12 måneder. 35 procent vurderer, at de vil få nye kolleger på virksomheden, mens 50 procent tror, at tallet forbliver uændret. 10 procent tror derimod, at der skal fyres folk.

- Generelt ser det meget positivt ud for industrien set fra medarbejdernes vedkommende, siger Allan Lyngsø Madsen, der er cheføkonomi i Dansk Metal.

De faktiske forhold i industrien
Allan Lyngsø Madsen peger på, at undersøgelsen giver god grund til at være optimistisk på industriens vegne de kommende måneder:

- Tillidsfolkene sidder i hele landet og har et fantastisk indblik i deres virksomheder og brancher, siger Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på, at tillidsrepræsentanterne udfører de ordrer, som virksomhederne får, og at de ved, når der bliver ansat nye folk.

- De kender så at sige til de faktiske forhold i industrien, siger han.

Der er gennem de sidste otte kvartaler blevet registeret flere ansatte i industrien, og Allan Lyngsø Madsen forklarer desuden, at danske virksomheder har øget deres konkurrenceevne og produktivitet markant.

God udsigt fra DI
Det er ikke kun tillidsrepræsentanterne, der ser lyst på fremtiden. Også Hos Dansk Industri forklarer cheføkonom Klaus Rasmussen, at der er grund til optimisme.

- Udsigten er bedre, end den har været længe, siger han.

Klaus Rasmussen peger blandt andet på, at euroen og dermed den danske krone er svag i forhold til dollaren. Det giver gode muligheder for de danske virksomheder på de udenlandske markeder.

- Og det stimulerer eksporten, og det stimulerer væksten.

De seneste tal fra OECD, der blev offentliggjort i juni, viser vækst i Europa og USA på henholdsvis 1,8 og 1,7 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078