23948sdkhjf

Maskinhandler snydt for 1,2 millioner kroner

German Machine Trades kunde fik hacket mail-korrespondance, og derfor blev købssum på 1,2 mio. kr. overført til svindlers konto.
En harmløs mail fra en mangeårig forretningsforbindelse om en ændring i kontooplysninger tikkede ind i Ulrich Deichmanns mailbox, mens han var på messe.

- Jeg fattede ingen mistanke, fordi jeg havde bedt om en ny proformafaktura i euro. Og jeg havde travlt på messe, så jeg bad min medarbejder om at overføre pengene til den nye konto, fortæller Ulrich Deichmann, der sælger brugte maskiner til stålbranchen på verdensmarkedet gennem sin virksomhed German Machine Trade Aps i Hørsholm.

Læs også: Esbjerg-virksomhed tabte formue

Først uger efter gik det op for Ulrich Deichmann, at han var blevet svindlet til at sætte pengene ind på en forkert konto. Og han dermed havde sendt 150.000 euro i favnen på svindlere.

Overtager maildialog
Svindlerne havde overtaget en mailkorrespondance mellem German Machine Trade og en direktør i Dubai, som Ulrich Deichmann har handlet med gennem flere år.

- Vi beder om at få tilsendt en ny proformafaktura, som er mere udspecificeret og i euro i stedet for lokal valuta. Den e-mail modtager sælger i Dubai aldrig. Svindleren sender i stedet en ny proformafaktura retur med et nyt kontonummer og nyt firmanavn, men i samme bank.

Læs også: Det bedste råd mod mailsvindel

I mailen står der, at den nye konto skal bruges, fordi direktøren ikke har en euro-konto, og fordi Ulrich Deichmann ved, at systemet i Dubai er svært at danse med, kommer det ikke som nogen overraskelse.

Langsomt gik det op for begge parter, at der var noget galt. Da direktøren i Dubai rykkede efter pengene, og bekræftelsen på overførelsen bliver sendt, opdager de, at pengene er overført til en forkert konto.

På dette tidspunkt var det 10 dage siden, at de 1,2 mio. kr. var overført.

- 150.000 euro er mange penge for en virksomhed, som omsætter for 15-20 mio. kr. om året.

Forsikrer sig mod svindel
Hos German Machine Trade ringer man nu til kunderne for at få bekræftet, hvis der sker bankkonto-ændringer, eller de er i det mindste i tvivl om oplysningerne.

- Vi har også forsikret os mod internetsvindel hos vores forsikringsselskab, fortæller ejeren.

Dubai-direktøren brugte Hotmail, og det har efterfølgende vist sig, at sælgerens mail blev hacket fra IP-adresser i USA, Indien og Nigeria.

- Jeg vil gerne advare folk mod forretningsforbindelser, der bruger Gmail, Yahoo-mail og Hotmail. Her skal man være på dupperne, fordi de er meget lettere at hacke, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079