23948sdkhjf

KEN vil omstrukturere sig til bedre bundlinje

Både omsætning og overskud faldt en smule hos den fynske koncern i 2014/2015. En ny supply chain-strategi skal sikre større overskud fremover.
KEN-koncernen omsatte i 2014/2015 for 294 mio. kr. mod 299 mio. kr. året før. Det oplyser den fynske virksomhed i en pressemeddelelse.

Resultat før skat blev på 10,5 mio. kr. mod 13,2 mio. kr. året før. Valutakursudviklingen indenfor norske og svenske kroner samt schweizerfranc har ifølge pressemeddelelsen påvirket resultatet negativt med 2,7 mio. kr.

- Salget i Danmark har udvist fortsat tilbagegang, hvilket skyldes, at strukturen på det danske hospitalsmarked er under væsentlig forandring, og markedet for selskabets produkter er fortsat faldende, blandt andet som følge af stort omkostningspres i regionerne samt planlægning af de nye supersygehuse. Selskabet vil derfor fremover have et endnu mere internationalt perspektiv både med hensyn til salg og produktion, skriver KEN.

Til gengæld kan man melde om vækst inden for det norske hospitalsmarked samt i salget af løsninger til fødevaresegmentet og den farmaceutiske industri.

- Der blev i 2014/2015 blandt andet leveret et avanceret anlæg til en større dansk medicinalvirksomhed samt leveret yderligere anlæg til flere af de største globale aktører indenfor branchen. Udviklingen af dette forretningsområde vil fremover blive styrket yderligere både med hensyn til markedsbearbejdning, produktudvikling og produktionsfaciliteter, skriver KEN.

Derudover har koncernens serviceafdeling haft en vækst på 5 procent i 2014/2015, mens salget af udstyr til storkøkkensektoren har haft en mindre tilbagegang.

På grund af den hårde konkurrence har KEN sat gang i en ny supply chain strategi, som kommer til at medføre betydelige strukturelle omlægninger – blandt andet i form af en væsentlig udvidelse af produktionen på koncernens fabrik i Slovakiet.

I 2015/2016 forventes et forbedret resultat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594