23948sdkhjf

Partnerskaber giver vækst hos IQ Metal

Underleverandøren IQ Metal har indgået partnerskaber, der skal give en vækst på 25 procent til næste år.
I starten af 2016 står IQ Metals polske fabrik klar efter endnu en udvidelse. Til den tid råder virksomheden over 14.000 kvadratmeter produktionsareal i polske Stettin, der ligger klos op ad den tyske grænse.

De ekstra kvadratmeter er møntet på de partnerskabsaftaler, som IQ Metal gennem de seneste år har satset benhårdt på.

- Vi har arbejdet med at transformere vores forretning fra at være en generisk underleverandør til at indgå tætte formelle partnerskaber. Det er noget, som vi satser specielt på fra vores polske fabrik, hvor vi går ind i reelle transparente partnerskaber på længerevarende kontrakter, siger administrerende direktør Bo Fischer Larsen.

Læs brancheanalyse: Flere underleverandører viser overskud

- Fra 1. januar er de første partnerskabsprojekter fuldt implementerede, og vi budgetterer med en væsentlig stigning i omsætningen på 25 procent.

Produktion i lavtlønsland
Aftalerne er indgået med en længere tidshorisont – tre og seks år – og de betyder blandt andet, at IQ Metal overtager maskinparken hos partneren. Det er typisk danske virksomheder, der indgår partnerskab med IQ Metal.

- Det er det tætteste, partneren kan komme med produktion i et lavtlønsland, uden selv at stå for det. Partneren kan bruge sine kræfter på at udvikle produkter og markeder, siger den administrerende direktør.

Brancheanalyse: Næsten to tredjedele af underleverandørerne styrker bundlinjen

Artiklen er en del af temaet Underleverandører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078