23948sdkhjf

Edstrøm Værktøjsmaskiner: Timingen er jo perfekt

Timingen er god, mener de hos Edstrøms Værktøjsmaskiner, når de viser Haas-maskinerne frem i Løsning i september
Det passer stort set som fod i hose, at Haas i september viser CNC-maskinerne frem hos Edstrøms Værktøjsmaskiner i Løsning.

Det fortæller Michael Henriksen, der er salgschef hos Edstrøm i den østjyske by ved Trekantsområdet.

Der kræves tilmelding til Edstrøms Værktøjsmaskiner, der finder sted 9. og 10. september.

- Timingen er god, fordi vi mærker at stemningen er god hos virksomhederne, siger han til Jern & Maskinindustrien.

Han peger på, at de hos Edstrøms Værktøjsmaskiner har mærket fremgang de første otte måneder af 2015.

- Som det er nu, er der en stor købelyst. Virksomhederne kan se længere ud i fremtiden nu, end de kunne tidligere.

Til alle der bruger CNC
Haas Automation afholder arrangementet "Make More Money, Faster" hos 34 forhandlere over hele Europa. Ideen er, at danske kunder skal kunne se de samme produkter, lige meget hvor i Europa, de kigger på maskiner.

Samtidig er der mulighed for at kigge på nye optioner, der kan forbedre produktion og øge hastigheden, forklarer Michael Henriksen.

- For eksempel vil man kunne se bearbejdning af et emne med og uden indvendig køling. Så tager vi tid på, hvor lang tid det tager med og uden. Så kan virksomhederne se, om det kan betale sig eller ej at lave den investering. Man får syn for sagen, siger salgschefen.

Han forklarer, at der er en bred målgruppe for arrangementet.

- Det er for alle, der producerer ved hjælp af CNC-maskiner, siger Michael Henriksen.

Både drej og fræs
Det er nogle af Haas' velkendte bestsellere, der bliver vist frem hos Edstrøms Værktøjsmaskiner.

- På drejesiden kan man se en Haas ST30 med y-akse. På fræsesiden er det blandt andet en Haas VF7.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126