23948sdkhjf

Midtjylland har Danmarks bedste erhvervsklima

Fem midtjyske kommune indtager de første fem pladser i DI’s landsdækkende undersøgelse, og det er fordi virksomheder og kommuner har et unikt samarbejde i et område, hvor intet kommer af sig selv.
Samtlige fem øverste pladser i DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2015 er besat af midtjyske kommuner.

Hele landets kommuner har samlet set øget deres årlige score siden 2010, men de fem midtjyske kommuner har formået at forøge deres afstand til resten af landet i samme periode.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2015
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2015, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er sjette år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.100 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, blandt andet produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2015. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som for eksempel skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image med videre.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens med videre.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

- Se hele undersøgelsen på DI's hjemmeside .
Ikast-Brande indtager årets førsteplads, med Herning på andenpladsen. Skanderborg er nummer tre, Hedensted nummer fire og Favrskov nummer fem.

- Kulturen hos os er meget enkel. Ikast-Brande Kommune ved, at virksomhederne skaber de arbejdspladser, der er forudsætningen for, at kommunen kan levere velfærdsydelser til borgerne. Det forstår alle medarbejderne her på rådhuset. Og vi gør alt, hvad vi kan for at finde løsninger på virksomhedernes udfordringer, store som små, siger borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune.

I det små, laver borgmesteren fluks den nødvendige officielle skrivelse til de kinesiske myndigheder, hvis Kjeldsens (Danish Butter Cookies) gerne vil fejre fabrikkens runde fødselsdag i Kina. I det store sørger kommunen for at få etableret international børnehave, skole og gymnasium i samarbejde med 50 virksomheder, blandt andet Siemens, der har cirka 800 udenlandske medarbejdere fra i alt 75 nationaliteter.

Hjælp da fabrikken skulle udvides
Lydhørhed, samarbejde og fokus på løsninger er de ord, der går igen, uanset om man spørger virksomheder, kommuner eller erhvervsråd i det midtjyske om, hvorfor de – igen i år – indtager topplaceringerne i DI’s undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima 2015.

Generelt er virksomhederne i det midtjyske ”mere end tilfredse” med deres kommunes erhvervsvenlighed. Og de er samtidig mere tilfreds, end virksomhederne på landsplan.

Hos Jydsk Aluminium Industri (JAI), der støber aluminiumsdele til blandt andet pumper, lastbiler og højspænding og eksporterer det hele til resten af verden fra hovedkvarteret i Herning, oplevede man den erhvervsvenlige kommunale struktur, ved fabrikkens seneste udvidelse:

- Vi havde brug for en tilbygning for at øge kapaciteten og omsætningen og skabe flere arbejdspladser i 2012, men lokalplanen for vores område var temmelig tricky. Her trådte det kommunale embedsværk virkelig i karakter med service og et konstruktivt samarbejde, der mundede ud i, at vi fik vores udvidelse og samtidig holdt os inden for lovens rammer. Det er helt tydeligt at mærke, at kommunen har ja-hatten på og lytter til vores behov, siger administrerende direktør Kenn Risbjerg Christensen, Jydsk Aluminium Industri (JAI).

Vi står sammen på heden
Kommunerne i det midtjyske har tradition for at arbejde tæt sammen. Fodboldholdet FC Midtjylland hører for eksempel hjemme i Ikast, men har ”selvfølgelig” stadion i Herning. Ikast-Brande og Herning Kommuner har fælles erhvervsråd og har senest samarbejdet tæt om HI-Park, en transporthub placeret mellem Ikast og Herning:

- Her på Heden har vi tradition for at løfte i flok. Vi ved, at ingenting kommer af ingenting, og vi har jo traditionelt set hverken haft de store byers kulturudbud eller andre kommuners skønne natur. Så vi ved, at vi må klare det selv. Lige nu arbejder vi sammen om at få etableret et forskningscenter ved det nye supersygehus i Herning og et oplevelsescenter ved navn Timeworld i forbindelse med messecenteret, siger erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen, Erhvervsråd Herning & Ikast-Brande.

Kommuner i resten af landet kigger da også tit og ofte til Ikast-Brande og Herning for gode råd og inspiration til at gøre det lidt bedre hjemme hos dem selv:

- De senere år har vi besøgt eller haft besøg af 50 kommuner, der gerne ville høre vores ”midtjyske hemmelighed”, siger erhvervsdirektøren.

Nye kunder i kommunebutikken
I forhold til resten af landet, er de fem midtjyske kommuner særligt gode til at blandt andet at fastholde og tiltrække nye borgere. Ikast-Brande Kommune har fået 2.000 flere indbyggere de seneste år, fortæller borgmesteren og derudover haft vækst i antallet af industriarbejdspladser, så det nu er på samme niveau som inden finanskrisen:

- Jeg er stolt af at kunne sige, at hver dag pendler 800 mennesker til Ikast-Brande fra Århus og 3.300 fra Herning. Det er jo virksomhederne og ikke kommunen, der skaber arbejdspladserne. Men alle politiske partier i byrådet er med på, at ledestjernen hos os er service, samarbejde og løsninger, siger borgmester Carsten Kissmeyer.

God erhvervsservice betaler sig
Når det for femte år i træk er de midtjyske kommuner, der klarer sig bedst i DI’s undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima, er det tegn på, at god erhvervsservice er vejen frem, mener administrerende direktør, Karsten Dybvad, DI:

- Resultatet viser, at det kan betale sig for kommunerne at have en god erhvervsservice. Fælles for de midtjyske kommuner er, at de også er placeret i toppen, når det gælder om at trække nye virksomheder til deres kommune – og til at holde på dem, de har. Det betyder, at de har flere penge til velfærd som for eksempel folkeskoler, ældrepleje og gode veje. Alt sammen noget, der også kommer borgerne til gode, siger han.

Danmarks bedste erhvervskommuner er som følger:
1. Ikast-Brande
2. Herning
3. Skanderborg
4. Hedensted
5. Favrskov
6. Vejen
7. Greve
8. Billund
9. Høje-Taastrup
10. Middelfart
11. Ishøj
12. Furesø
13. Esbjerg
14. Aabenraa
15. Rebild
16. Kolding
17. Holbæk
18. Lyngby-Taarbæk
19. Odder
20. Holstebro
21. Viborg
22. Sorø
23. Køge
24. Herlev
25. Vesthimmerland
26. Slagelse
27. Varde
28. Haderslev
29. Ringkøbing-Skjern
30. Horsens
31. Assens
32. Kalundborg
33. Vejle
34. Gladsaxe
35. Allerød
36. Randers
37. Fredericia
38. Silkeborg
39. Tønder
40. Jammerbugt
41. Gentofte
42. Hillerød
43. Roskilde
44. Hvidovre
45. Skive
46. Morsø
47. Mariagerfjord
48. Lolland
49. Kerteminde
50. Brønderslev
51. Albertslund
52. Lemvig
53. Frederikshavn
54. Vallensbæk
55. Aalborg
56. Nordfyn
57. Rudersdal
58. Glostrup
59. Ballerup
60. Frederiksberg
61. Hørsholm
62. Hjørring
63. Brøndby
64. Solrød
65. Guldborgsund
66. Svendborg
67. Odense
68. Norddjurs
69. Frederikssund
70. Struer
71. Faaborg-Midtfyn
72. Vordingborg
73. Faxe
74. Lejre
75. Rødovre
76. Samsø
77. Halsnæs
78. Aarhus
79. Ringsted
80. Egedal
81. Nyborg
82. Helsingør
83. Gribskov
84. Syddjurs
85. København
86. Langeland
87. Bornholm
88. Tårnby
89. Odsherred
90. Stevns
91. Fredensborg
92. Thisted
93. Dragør
94. Næstved
95. Ærø
96. Sønderborg

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111