23948sdkhjf

Automatik-ekspert har fyldt ordrebog og varsler vækst

Industri-Automatik Aps i Gråsten har haft rekordomsætning de to sidste år og vil fordoble medarbejderstaben. Den 17. september fejres firmaets 10 års fødselsdag.
Industri-Automatik i Gråsten har fuld knald på som leverandører til de danske industrivirksomheder, der lige nu satser kraftigt på automatisering for at optimere og effektivisere produktionen.

Der er bud efter automatiserings-eksperterne, og det kan ses på virksomhedens bundlinje med rekordomsætning både i 2013 og 2014, oplyser virksomhedens direktør og indehaver Rune Cordsen.

Derfor fejres der også 10 års fødselsdag med rekordomsætning og vækstplaner samt fyldt ordrebog ved en reception torsdag 17. september. Sideløbende har Rune Cordsen søsat en ambitiøs vækstplan. Målet er en fordobling af medarbejderstaben fra fem til ti ansatte over de kommende tre år.

- Vi bygger videre på den store knowhow, vi har opbygget inden for styrings- og automatikløsninger til især proces- og fødevareindustrien, forklarer Rune Cordsen, som allerede nu kan præsentere flere referencer.

- Blandt andet har vi udviklet løsninger til Arla, Danish Crown, Danpo og Chr. Hansen. Denne styrkeposition vil vi udbygge yderligere i de kommende år, siger han.

Som softwarehus med speciale i styring og automatisering løser Industri-Automatik mange forskellige opgaver inden for styring, regulering og overvågning, ofte i samarbejde med underleverandører.

Eksempelvis kobles PLC-styringer af produktionsmaskiner sammen via netværk, så en samlet produktionslinje kan overvåges og styres via et overordnet PC-system. Desuden udvikler man software, der integrerer mellem en virksomheds produktions- og administrations-it.

Industri-Automatik designer også den brugergrænseflade (interface), der giver operatøren et hurtigt overblik over produktionsanlægget, og som kan tilgås både fra en stationær pc og trådløst via tablets og smartphones.

Industri-Automatik fejrer sin 10 års fødselsdag ved en reception for kunder, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere torsdag 17. september kl. 13-17 i virksomhedens lokaler på Teglværksvej 5, Gråsten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094