23948sdkhjf

Nu kommer der supportteam i København

10. september bliver der etableret et Supportteam omkring industriteknikeruddannelsen på KTS, København. Det oplyser direktør i Flextek, Henning Dam, som har været en af initiativtagerne bag de supportteam, som har bredt sig rundt omkring i landet.
- Vi er i opstartsfasen på Mercantec (Viborg/Bjerringbro), Metal College (Aalborg) og SDE (Odense). Supportteamene indgår i Supportteam Danmark, som koordinerer indsatsen på landsplan - vi skal have mest muligt ud af de mere end 50 medlemsvirksomheders kontingent på 10.000 kroner om året, siger Henning Dam i en kommentar.

Supportteamene anvender deres netværk til at motivere branchekollegaer til at oprette de nødvendige lærlingepladser, og det er der brug for, påpeger Henning Dam.

- Vi havde engang en af verdens bedste industritek­niker­uddannelser, vi har tabt terræn i de seneste årtier. Vi kan komme tilbage i den absolutte top, hvis metalindustrien samarbejder med erhvervsskolerne og relevante offentlige myndigheder. Supportteamene har mødt stor bevågenhed og samarbejdsvilje hos kommunerne og vores gennemslagskraft øges i takt med, at de enkelte supportteams får flere medlemmer, påpeger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097