23948sdkhjf

Svejsebranchens klub er klar med fælles fremvisning

Personlige relationer til dem, du køber dit udstyr af, er vigtige for at skabe løsninger, mener formand for Svejsebrancheklubben.
Nu om dage er det ligeså nemt at bestille svejsetråd og gas på nettet, som det er at bestille en pizza lørdag aften. Alligevel er der god grund til at lægge vejen forbi Svejsebrancheklubbens stand, når de viser sig frem på dette års HI-messe.

- Det er mulighed for at se nye løsninger med fingrene, og det kan gøre det nemmere at tage en beslutning om at investere i nyt udstyr.

Sådan er meldingen fra formanden i Svejsebrancheklubben, Niels Kragh fra Air Liquide.

Han peger desuden på, at den oplagte gevinst ved at besøge standen er muligheder for at skabe løsninger.

- Man kan tale om de udfordringer, virksomhederne har, og på den måde komme frem til en løsning. Det kan man ikke på nettet.

Planlæg på forhånd
Niels Kragh opfordrer til, at virksomhederne forbereder sig hjemmefra og gør sig klart, hvad de kommer efter på messen.

- Så hvis man har for travlt til at se hele messen, men har nogle udfordringer med svejs og skæring, kan man henvende sig hos os, siger han.

Udover Air Liquide deltager virksomhederne Migatronic, Løwener, ESAB, Kemppi og AGA.

Svejs og en kop kaffe
I samarbejde med HI-messen gentager Svejsebrancheklubben, SBK, succesen fra tidligere år med en fælles Svejsecafé, der vil danne rammen om aktiviteter for de besøgende under hele messen. I caféen kan udstillerne mødes med kunder og tage en kop kaffe eller en forfriskning.

I nærheden af Svejsecaféen er der et info-torv, hvor en DTC-racer vil tiltrække de besøgendes opmærksomhed. Ikke mindst fordi den får selskab af racerkøren John Nielsen, der er noteret for 17 starter i 24 timers-løbet Le Mans. Han vil være at finde i Svejsecaféen hver dag kl. 11, 13 og 15.

John Nielsen har været med til at udvikle racerbiler, så der er mulighed for at få en teknisk snak med en, der er vant til at holde hovedet koldt, når det går stærkt. Både på racerbanen og i udviklingen.

Svejsecaféen er på D 3120
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078