23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Man skal være i Herning

Wind Energy Denmark afholdes som en messe-i-messen på HI. Og den er et must, hvis man vil være en del af vindindustrien
Når HI-messen afholdes er det officielt efterår i Danmark. Det betyder nedbør, gråvejr, røde blade på træerne og vind.

Og lige netop i årets første efterårsmåned afholdes Wind Energy Denmark som en del af HI-messen i Herning. Det er på messens to første dage, at interesse- og brancheorganisationen Vindmølleindustrien afholder den årlige konference, der tidligere blot har været omtalt som årsmøde.

Jan Hyllebjerg er direktør i Vindmølleindustrien, der repræsenterer 250 medlemmer, som spænder fra energiselskaber til fabrikanter og underleverandører. Han er overbevist om, at der bliver noget at komme efter på konferencen.

- Det bliver et top-arrangement. Marcus Tacke fra Simens Wind Power og Jens Tommerup fra MHI Vestas Offshore Wind vil blandt andet diskutere, hvordan de ser på sektoren og hvor vi er konkurrencemæssigt.

Udover de to topchefer kommer der også andre tunge folk fra branchen. Feltet tæller blandt andet også Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg Universitet, og tidligere Vestas-direktør Ditlev Engel, der er i dag er formand i projektet Big Future 2025, som handler om holdbar vækst for danske topledere.

Et skridt ind i branchen
Men selvom regnskaberne for de store handler om milliarder, er der også noget for dem, der skriver millioner, når omsætningen skal gøres op. Både for dem, der allerede leverer dele til møllerne, men også for dem, der gerne vil ind i sektoren.

- Det er et must at være i Herning, hvis man gerne vil være en del af branchen, siger Jan Hyllebjerg.

Han peger blandt andet på, at der er en god mulighed for at blive opdateret på, hvordan problemstillingerne i sektorens løses. Så der er mulighed for at høste egen inspiration på konference, hvor virksomheder også vil udstille deres løsninger og produkter.

- Underleverandørerne skal få det ud af det, at de får opdateret viden om hele sektoren. Derudover får de et et styrket fagligt netværk.

Værdikæden
At blæse ind i vindsektoren er ikke noget, man bare lige gør. Netop her kommer et styrket netværk en ny virksomhed til gode.

- Hvis du vil ind i værdikæden, skal du samarbejde med virksomheder, der allerede er en del af den.

Der vil være forskellige foredrag på konferencen. Lige fra offentlighedens accept af vindmøller til fremtidens turbineteknologi, når møllerne er fra otte til 20 Megawatt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078