23948sdkhjf

Det personlige møde er messens vitamin

De store messer er under forandring – men messerne er uundværlige som det personlige mødested, påpeger formanden for HI-messekomitéen Jørgen Stenberg.
Internet, email og komponenter bestilt over din smartphone.

Verden bliver mere og mere digital, og flere og flere mekanismer i industriproduktionen foregår pr. automatik.

Den udvikling øger behovet for de industrimesser, der finder sted i en bred vifte rundt i Europa, og hvor HI-messen i Herning står i kalenderen den 22.-24. september.

Det påpeger Jørgen Stenberg, der er formand for messekomitéen bag HI og administrerende direktør for teknik-leverandøren Hans Følsgaard A/S.

- Det personlige møde er ved at forsvinde, og der udfylder messerne en vigtig funktion. Slutprodukterne bliver mere og mere komplekse, og den udvikling kræver kreativitet og innovation, og det kommer, når mennesker mødes, siger Jørgen Stenberg.

Han henviser til, at netværk i dag er blevet endnu vigtigere end tidligere, og det understøtter messerne også.

- Produkterne kommer i én strøm fra producenterne. De findes på nettet med det samme, men hvordan får man dem integreret i sit eget produkt eller produktion, og hvordan sikrer man, at man anvender det rigtige og totalt set mest økonomiske produkt og dermed sikrer sin egen løsning længst levetid, spørger han og har selv svaret på succes.

- Det sker i en dialog mellem teknikere hos kunder og leverandører. Og her er messen en meget vigtig brik. Man kan på én gang få adgang til mange forskellige muligheder. Kan man forestille sig ikke at have en stor messe som HI i Danmark? Men omvendt er det klart, at mange spørger sig selv, hvorvidt det er værd at bruge så mange resurser på, og man vurderer, om det er vigtigt at være med, siger Jørgen Stenberg.

Han er ikke i tvivl om, at svaret på sidstnævnte spørgsmål er ”ja, det er vigtigt”.

Jørgen Stenberg er på vej mod sin anden messe som komitéformand.

- Krisen gjorde noget ved messerne, for der blev fokus på omkostninger for udstillerne. HI-messen er ikke længere en ordremesse, der er et sted, der handler mere om løsninger og nye produkter, siger Jørgen Stenberg, der vurderer, at HI-messen har fremtiden foran sig.

- Vi skal helt sikkert have en dansk messe, det er vigtigt, for ellers flytter du dit netværk og dine kontakter til udlandet. Og så flytter du din produktion ud af Danmark, vurderer messeformanden, som er godt tilfreds med flere tiltag på årets messe.

Teknologiløft
Blandt andet at svejs er tilbage, og så ser Jørgen Stenberg frem til vindindustrien og IDA, som også indtager messen med en konference og arrangementet Technomania.

De to tiltag skulle gerne være vigtige brikker i spillet om at trække gæster gennem portene. Og det skal vel at mærke være de rigtige gæster.

- Alle fokuserer på antal besøg, men det vigtigste er, at de store slutkunder kommer. Derfor har vi som udstillere også et stort ansvar for, at vi får hevet vores kunder ind på messen, siger Jørgen Stenberg.

Samtidig er det i dag en udfordring for udstillerne, at de fleste kun bruger én dag på en messe. Tidligere hyggede man sig i flere dage.

- Effektivitet er også her blevet et nøgleord. Som udstiller skal man være om sig for at få flest mulige igennem sin stand, og samtidig få tid til snakken om de gode løsninger. Det kræver rigtig forberedelse af os udstillere for udstillerne, at gæsterne bruger kortere og kortere tid på messen, påpeger Jørgen Stenberg.

- Et besøg på en messe er i dag typisk seks timer. I dag tager man messen som en arbejdsdag, hvor man kommer om morgenen og kører om aftenen, så det er en af udfordringerne for os udstillere, vurderer formanden for messe-komitéen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083