23948sdkhjf

Sorø åbner strøgbutik på HI-messen

Sorø Erhverv åbner sammen med fire Sorø-virksomheder en strøgbutik på det mest trafikerede torv i Herning Messecenter under HI-messen.
Sorø-butikken har åbent fra den 22.-24. september og byder på alt lige fra erhvervsgrunde, aluminiumsbokse, affaldshåndtering, højstyrke stål og industriel markedsføring.

Sorø Erhverv, Alubox, Mollsor, Varig Teknik og Miljø og +vonbülow.co teamer op med en fællesstand som del af satsningen.

- Vi har indgået et samarbejde, hvor de fire Sorø-virksomheder er repræsenteret på én fælles stand til messen i Herning, fortæller erhvervschef i Sorø Kommune, Niels-Henrik Glisbjerg, der glæder sig til at vise, hvad Sorø Erhverv kan tilbyde industrivirksomhederne.

De fem partnere har ikke kun deres geografiske placering til fælles. De har også alle et internationalt udsyn og arbejder aktivt i andre dele af Europa. Sorø Erhverv har stor erfaring og eksportnetværk, der kan hjælpe virksomheder med eksport til blandt andet Norge, Sverige og Tyskland.

Sorø Kommune indtog i år plads nummer 22 på listen over kommuner med det bedste erhvervsklima i Danmark.

Det er lige netop dette budskab, som Sorø Erhverv gerne vil udbrede på Hi-messen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094