23948sdkhjf

Aquatec Solutions på norske hænder

Den danske producent af udstyr til fiskefarme er blevet overtaget af Akva Group.
Den danske virksomhed har hidtil været ejet af selskaberne Fokus Invest ApS, J&O Holding, Randbøl ApS og RM Invest ApS, men er nu blevet solgt til Akva Group til en samlet pris på 35 mio. kr. Det oplyser den norske virksomhed i en pressemeddelelse.

Bag Fokus Invest står Aquatecs bestyrelsesformand Anker Stensig Andersen, bag J&O Holding står Ole Enggaard Pedersen, der var med til at grundlægge virksomheden, og bag RM Invest står CEO Morten Nielsen.

Købssummen vil blive betalt kontant, og i tillæg skal Akva Group betale et justeret beløb baseret på nettogælden og arbejdskapitalen i Aquatec. Sidst men ikke mindst vil Akva Group betale et yderligere beløb baseret på det realiserede EBITDA i 2015 og 2016. Baseret på de nuværende budgetter vil det løbe op i 21,6 mio. kr.

- Vi er glade for at byde Aquatec velkommen hos Akva. Aquatec Solutions har et godt rygte og en stærk tilstedeværelse specielt i verdens lakseopdræts-regioner og vil supplere vores eksisterende landbaserede setup på en god måde, siger Trond Williksen, CEO hos Akva Group.

Aquatec Solutions har 25 medarbejdere i Danmark og yderligere 19 i Chile.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141