23948sdkhjf

Danfoss Semco vinder DI’s produktpris

Med en nyopfundet dyse, der gør det mere sikkert at slukke brande ombord på skibe, vandt Danfoss Semco tirsdag DI’s produktpris 2015. Prisen blev præsenteret af DI’s formand Lars Mikkelgaard-Jensen foran mere end 1.000 gæster i Forum til DI’s topmøde.
Med SEM-SAFE Bilge dysen vandt Danfoss Semco tirsdag DI’s produktpris 2015. Den prestigefyldte pris blev præsenteret af DI’s formand Lars Mikkelgaard-Jensen på DI Topmødet, og til at modtage prisen var blandt andet administrerende direktør i Danfoss Semco, Tom Bjerg Lauritzen.

- At modtage DI’s produktpris i et så stærkt felt er et stort skulderklap til alle vores medarbejdere. Det bekræfter, at innovation er en vigtig konkurrenceparameter, der skal sikre, at vi også fremover står stærkt i det globale marked, vi kæmper om, sagde han.

Vinderproduktet er et effektivt redskab, når der skal slukkes brande på skibe. Dysen sender forstøvet vand ud under højt tryk, og det er derfor langt mere sikkert for personalet ombord, hvis der opstår brand.

Slut med skum og CO2
Den prisvindende dyse kan godt betegnes som lidt af en problemknuser. Danfoss Semco har nemlig med SEM-SAFE Bilge dysen skabt et produkt, som løser mange af de problemer, der opstår, når der udbryder brand i maskinrummet på et skib.

De fleste brande slukkes nemlig i dag med enten skum, der kræver en massiv rengøring bagefter, og dermed sender skibet ud af drift i flere dage. Eller med CO2, som er en giftig gasart, og dermed kræver, at hele maskinrummet bliver ryddet, inden branden kan slukkes. Med Danfoss’ nye dyse kræver det ikke andet end et tørt sæt tøj, når en brand er blevet slukket.

- Vores bilgedyse er første skridt mod at konvertere et traditionelt og konservativt marked til en nyere og mere sikker teknologi. Med DI’s produktpris får vi et stærkt markedsføringselement over for vores kunder, forklarede Tom Bjerg Lauritzen.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079