23948sdkhjf

Envidans ejere købes ud

Som et led i et generationsskifte i EnviDan har kapitalfonden Via Venture Partners sammen med ledende medarbejdere købt virksomhedens nuværende ejere ud.
Via Venture Partners, som er ejet af ATP, har valgt at investere i EnviDan, og dermed skabe grobund for at fortsætte den vækst, som virksomheden har været igennem. Aftalen skal endeligt godkendes af Konkurrencestyrelsen, inden den træder i kraft.

EnviDan har hidtil været ejet af de tre stiftere, Simon Boel, Jan Tryk og Søren Brønd, som startede EnviDan som rådgivende ingeniørvirksomhed i 1995. EnviDan har i dag 175 medarbejdere bredt ud over flere forretningsområder, der alle sammen relaterer sig til miljøet. Udover de tre ejere har også flere af virksomhedens ledende medarbejdere aktier i EnviDan, og sådan vil det også være efter salget til Via Venture Partners.

- EnviDan er en vidensvirksomhed, og vi har altid været på det rene med, at vores værdi er knyttet op på den viden og de kompetencer vores medarbejdede bringer til bordet. Derfor har det også været essentielt for os at finde en ny ejer, som har erfaring med "people-based virksomheder". EnviDan har en unik og stærk virksomhedskultur, som har skabt grundlaget for vores succes, og den kultur kommer også til at være fundamentet for den fortsatte udvikling, siger Jan Tryk, ejer og bestyrelsesformand.

Velforberedt generationsskifte
De tre stiftere af EnviDan har gennem flere år forberedt generationsskiftet, og har derfor relativt let ved at slippe tøjlerne når VIA tager over som hovedaktionær.

Jan Tryk og Simon Boel stopper som medarbejdere i EnviDan i forbindelse med salget til VIA.

- Vi har længe vidst, at vi ønskede at træde nogle skridt tilbage og har derfor i god ro og orden fået nye folk kørt ind på nøglepositioner i virksomheden. VIA overtager således en forretning i fuld drift, og vores exit bliver derfor meget udramatisk, siger Jan Tryk.

Den sidste stifter, Søren Brønd, fortsætter i virksomheden.

En god dag for et stærkt hold
- Det er en god dag for EnviDan, slår administrerende direktør Morten Fjerbæk fast.

- Vi skulle ud og finde en løsning på generationsskiftet, og med VIA som hovedaktionær har vi på én gang fået løst den udfordring og samtidig fået tilført den viden og kapital, som kan bringe os videre. Vi har hele tiden haft en fremstræbende udviklingsplan, og jeg er overbevist om, at vores faglighed og markedsposition kombineret med VIA´s strategiske fokus og finansielle kapabilitet, vil betyde et endnu stærkere EnviDan fremadrettet.

EnviDans ledende medarbejdere har investeret i virksomheden sammen med Via Venture Partners, og det er selvfølgelig fordi, man også internt i ledelsen tror på, at det er den rigtige vej at gå.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11