23948sdkhjf

Crisplant får ekstraordre Canada

Den Århus-baserede koncern skal levere endnu et bagageanlæg til lufthavnen i Calgary.
Allerede i 2011 fik Crisplant en ordre på et nyt bagagehåndteringssystem til den nye internationale terminal i Calgary International Airport.

Siden da har Crisplant arbejdet tæt sammen med lufthavnen om designet af systemet, og det har nu resulteret i endnu en ordre. Crisplant skal nu også erstatte det eksisterende bagagehåndteringssystem i den gamle terminal med et nyt CrisBag-system. Det oplyser man i en pressemeddelelse.

Kontrakten indeholder også en forlængelse af det eksisterende system, så det bliver linket sammen med systemet i den nye terminal.

- Systemsikkerhed og stabilitet er vores højeste prioriteter. Alle detaljer i dette projekt er blevet planlagt omhyggeligt, for at begge faser af projektet skal kunne færdiggøres uden afbrydelser af den normale drift af lufthavnen, siger Klaus Schäfer, administrerende direktør hos Crisplant.

CrisBag-systemet vil kunne håndtere 8.000 stykker bagage i timen. Den internationale terminal i Calgary Lufthavn skal efter planen åbne i fjerde kvartal 2016. Herefter starter arbejdet på at udskifte det eksisterende bagageanlæg, som efter planen skal være klar til drift i 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078