23948sdkhjf

Nye ansigter hos Gibotech

En konstant tilgang af nye og store ordrer får den fynske robotvirksomhed til at øge medarbejderstaben med nye programmører.
Gibotech i Odense har ansat to nye programmører, Morten Arnfast og Jens Brandt. De har begge stor viden inden for robotprogrammering og værdifuld erfaring fra tidligere projekter. Blandt andet fra hospitalsbranchen.

- Vi har travlt i øjeblikket og vores medarbejdere løber rigtigt stærkt mellem de forskellige projekter. Ansættelsen af vores to nye programmører - Morten Arnfast og Jens Brandt - giver os en utrolig viden og erfaring inden for programmering, og styrker Gibotech som helhed, udtaler administrerende direktør for Gibotech, Henrik Anker, der ikke udelukker flere ansættelser.

Morten Arnfast har tidligere været ansat ved Gibotech, hvor han var med til at udvikle og designe Danmarks første fuldautomatiske sterilcentral, der blev installeret på Gentofte Hospital i 2011. Morten kommer fra en lignende stilling ved CabinPlant i Hårby, men har nu besluttet sig for, at "komme hjem" til Gibotech igen.

Jens Brandt har over otte års erfaring inden for robotprogrammering og kommer fra en stilling ved 3Tech-Robotics i Fredericia, hvor han har oparbejdet en enorm erfaring indenfor programmering af især Fanuc- og Kuka-robotter.

Både Morten Arnfast og Jens Brandt startede ved Gibotech den 1. oktober 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241