23948sdkhjf

Maskine mere populær end ventet

Kemppis ArcValidator skaber uventet opmærksomhed.
ArcValidator. Det er navnet på Kemppis udstyr til validering af svejseudstyr, og valideringsanlægget viste sig at være et hit på Kemppis stand på HI-messen.

For selvom valideringsmaskinen egentlig var taget med som fyld, så blev der rent faktisk solgt et par stykker. Det glæder naturligvis Kenneth Pedersen, Kemppis salgschef i Danmark.

Skabt til teknikere
Kenneth Pedersen forklarer, at ArcValidator egentlig er skabt af Kemppi til de serviceteknikere og værksteder, som kører for Kemppi til Kemppis svejsekunder. Det er ofte svejsekunder, der arbejder efter standarderne EN 1090 eller ISO 3834 og derfor skal validere svejseudstyr en gang om året.

- Nu har vi solgt to testere på messen, og så et par henvendelser, der skal følges op på, så det er positivt. Det havde jeg ikke lige set komme, siger Kenneth Pedersen om ArcValidator, der sænker tidsforbruget med 80 procent på validering af Kemppi-maskiner i forhold til det valideringsudstyr, som findes på markedet i dag.

- Så har du 15-20 svejsemaskiner, begynder det at kunne betale sig, for det koster jo også penge at få serviceværksted ud for at validere, siger Kenneth Pedersen.

Også andre mærker
ArcValidator er målrettet Kemppis materiel, hvor det via en enkel dialogbaseret betjening fører testeren gennem 10 trin. Ved andet udstyr end Kemppis skal der tastes model ind og aflæses værdier på svejseanlægget, så tester og svejser som start bliver valideret. Dermed bliver tidsbesparelsen en smule mindre, men ifølge Kenneth Pedersen stadigvæk konkurrencedygtig med eksisterende løsninger på markedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282