23948sdkhjf

Svenskere tester roterende, flydende vindturbine

Se videoen: Et flydende roterende tårn med tre vertikale vinger testes i disse dage et par hundrede meter ud for kysten ved Lysekil i Bohuslän på den svenske vestkyst.


Det er virksomheden Seatwirl, der tester sit koncept med en 30 meter lang og 30 kW stor udgave af sin roterende, flydende vindturbine ud for den svenske vestkyst. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Seatwirl består af et 30 meter langt tårn, som stabiliseres under vand. Omtrent halvdelen af tårnet befinder sig under vand. Det specielle er ikke de vertikale vinger, men at hele enheden roterer sammen med selve turbinen, som er ti meter i diameter.

Prototypen på 30 kW kommer til at snurre i havet ud for Lysekil i flere år. Her vil man testkøre turbinen et par gange om ugen, i længere og længere perioder af gangen. Seatwirl ved Lysekil er koblet til det lokale elnet og har allerede leveret den første strøm.

- Formålet med de forskellige tests er at lære så meget som muligt for at kunne bygge de nye og større prototyper, fortæller den daglige leder af Seatwirl Gabriel Strängberg.

Mens man tester 30 kW-udgaven er jagten sat ind på finansiering til en 1 MW-udgave af turbinen. Målet er en 10 MW udgave.


Læs hele artiklen på Teknisk Ukeblad
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094