23948sdkhjf

Snyd for millioner hos nordjyske skrotfirmaer

I en kontrolaktion fandt Skattecenter Aalborg uregelmæssigheder hos næsten halvdelen af de kontrollerede skrothandlere.
I alt slog de nordjyske skattemyndighederne vejen forbi 40 skrotfirmaer, og af disse var der ikke orden i sagerne hos de 19. Dermed kan skrothandlerne tilsammen se frem til en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på i alt 6 mio. kr. Derudover skal to personer betale i alt 1 mio. kr. som følge af manglende momsindbetaling. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Det er meget nedslående, at en meget lille branche har så forholdsvis mange, der falder uden for normen. Og med problemer i 19 ud af 40 firmaer ligger vi altså et pænt stykke over, hvad der gælder i de fleste andre brancher, udtaler Leif Thomsen, fagchef hos Skattecenter Aalborg, til Nordjyske Stiftstidende.

Udover manglende momsindbetaling var det typisk manglende SE-numre og snyd med sociale ydelser, der var problemet hos de nordjyske skrothandlere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087