23948sdkhjf

44 meters nybygning fylder i ordrebogen

Hvide Sande Shipyard bygger multifunktionsfartøj til norske Kystverket.
Sidste år var et godt år hos Hvide Sande Shipyard. Her lykkedes det vestjyske værft på alle sine tre forretningsområder, der er nybygning, service og stål.

2015 ser også ud til at blive et fornuftigt år, forklarer direktør Carl Erik Kristensen.

- Vi bygger lige nu et 44 meter multifunktionsfartøj til det norske Kystverket. Det er en god ordre, som vi er glade ved, og det næste halve års tid vil nybygningen fylde en del, siger direktøren.

Carl Erik Kristensen uddyber, at service og reparationsopgaver, renoveringer af historiske skibe og forlængelse af et par fiskefartøjer også fylder godt op i ordrebogen.

Olieopsamling og bøjehåndtering
Det nybyggede skib bliver bygget til at sejle i arktisk farvand, har beboelse til 16 mand og skal blandt andet bruges til olieopsamlingsopgaver og bøjehåndtering.

Skibet, der skal afleveres til foråret, har 3,7 MW dieselelektrisk fremdrift og har blandt andet dynamisk positioneringssystem, olieopsamlingssystem og en 130 tonsmeter kran.

- Vi har tidligere bygget samme slags skibe til svenske og danske myndigheder, fortæller Carl Erik Kristensen.

Hvide Sande Shipyard har 100 faste medarbejdere. Derudover har værftet 35-40 ansat på korttidskontrakter.

Læs brancheanalyse hos Jern & Maskinindustrien:

Offshore-nedtur presser danske værfter

Se alle branchens nøgletal her
Læs artiklen: Fiskefartøjer er et marked i vækst

Analysen indeholder interviews/nøgletal for følgende aktører:
• Assens Skibsværft A/S
• Danish Yachts A/S
• Esbjerg Shipyard A/S
• Fayard A/S
• Faaborg Værft A/S
• A/S Grenaa Skibsværft
• Hirtshals Yard A/S
• A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri
• Karstensens Skibsværft (KDK Holding ApS)
• Marstal Værft A/S
• Orskov Yard A/S
• Petersen & Sørensen Motorværksted A/S
• Søby Værft A/S
• Tuco Marine Group

Artiklen er en del af temaet Værfter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11